Tobias Bech har lavet Månedens Mål
For første gang nogensinde modtager Tobias Bech hæderen for at have lavet Månedens Mål 3F Superligaen.
Der er scoret syv mål af AGF i november, og et af dem var så godt, at det er løbet med titlen som Månedens Mål i hele 3F Superligaen.
Tobias Bechs kasse imod FC Midtjylland tager nemlig førstepladsen i afstemningen.
Den formstærk angriber sendte udebaneafsnittet i ekstase, da han på lækreste manér udmanøvrerede FCM’s defensiv og keeper med et flot dybdeløb, et smart træk og et skarpt skud, der fik netmaskerne til at blafre til 0-1 på MCH Arena mi 14. spillerunde.
Målet blev efterfølgende kåret til Rundens Mål, og nu løber det også med hæderen som månedens bedste af slagsen i 3F Superligaen.
Det var Bechs 8. sæsonscoring, og den 23-årige angriber har ikke scoret siden – men mon ikke, der snart kommer flere kasser på målmagerens CV?
Det er første gang i sæsonen, at en AGF’er løber med Månedens Mål. Franculino Djú lavede det bedste mål i oktober og juli, mens Gue-Sung Cho løb med titlen i september og Jordan Larsson tog titlen i august.
Flere AGF Nyheder
-
Vær med til at skabe et AGF-fan hold i Uganda -
AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller -
Poulsen før BIF: – Vi er et godt sted -
Status på truppen: Camara er tilbage -
Tre AGF’ere på Månedens Hold for oktober -
AGF trækker Brabrand i Betano Pokalens kvartfinaler -
FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Gift Links håber på pokalmøde med svogeren: – Så bliver han glad -
Gretarsson er ikke til rådighed i den kommende periode af private årsager -
Jakob Poulsen: – Dejligt at høre fansene igen