Tobias Bech: – Det vigtigste var at gå videre
AGF sled sig endnu en gang videre i pokalturneringen, og Tobias Bech så efterfølgende tilbage på en kamp mod Sønderjyske, som ikke levede helt op til holdets egne standarder.
Det startede fantastisk, da AGF i går tog imod Sønderjyske i pokalturneringens 4. runde.
Kristian Arnstad smækkede kuglen i mål efter to minutters spil, og i de følgende minutter var der stort pres ned mod gæsternes målende.
Men så røg luften af ballonen, og Sønderjyske var faktisk bedste hold i størstedelen af kampen – indtil et rødt kort tippede tingene over til hjemmeholdets fordel i det 65. minut.
Her rev Maxime Soulas Patrick Mortensen i græsset som bagerste mand, og så var der marchordre.
Overtallet blev udnyttet til massivt spilovertag, men det var først til allersidst, at Patrick Mortensen lykkedes med at sende den afgørende scoring til 2-1 i nettet. Det skete efter et hjørnespark, som Kevin Yakob headede til. Afslutningen blev reddet af Flø i målet, men AGF-anføreren var hurtigt over riposten.

Dermed gik det altså lige, og Jakob Poulsens mandskab er klar til kvartfinalerne i Oddset Pokalen.
Noget, som Tobias Bech efterfølgende glædede sig over – selvom der også var utilfredshed med spillet at spore:
– Det er dejligt. Vi spillede ikke en særlig god kamp, men det vigtigste var at gå videre til kvartfinalen, og det formåede vi, siger han til Viaplay Sport News.
– Vores pres er ikke særlig godt, og vi laver mange individuelle fejl – mig selv inklusiv. Vi hang ikke sammen, som vi har gjort i de andre kampe, men pokalfodbold handler om at gå videre, så det er det vigtigste, forklarer angriberen, der spillede 89 minutter af gårsdagens kamp med en enkelt afslutning til følge.
Der trækkes i aften lod om, hvem AGF skal møde i kvartfinalerne, som afvikles i december.
Her er OB, FCK, VB, Viborg, Esbjerg og vinderen af kampene mellem FCM og SIF samt FCN og BIF trækkes.
Flere AGF Nyheder
-
Gift Links runder 200 kampe for AGF: – Klubben har hele tiden bevæget sig i den rigtige retning -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi skal være enormt skarpe -
Gift Links før Sønderjyske: – Vi skal give alt -
Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang -
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet, og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland