To hviie helte på Rundens Hold
AGF markerer sig igen på 3F Superligaens Rundens Hold. Denne gang er to spillere fra Fredensvang med.
Jamen dog, jamen dog. Fire sejre i træk og en ubesejret august måned. Det kører for De Hviie, og det smitter af på 3F Superligaens Rundens Hold.
Søndagens 4-1 sejr på Ceres Park Vejlby har bragt Rasmus Carstensen og Frederik Tingager med på det udvalgte mandskab for 7. spillerunde.
Holdet består endvidere af tre FCK’ere, to FCM-spillere, to Sønderjyske-spillere og en enkelt fra OB og FCN.
Top 3 i tabellen er stærkt repræsenteret på Rundens Hold i 3F Superliga 💪#sldk | #ditholdvoresliga | #betano pic.twitter.com/bXVtBsioYN
— 3F Superliga (@Superligaen) September 2, 2025
Momentum fortsætter
Frederik Tingager er på Rundens Hold for fjerde gang i indeværende sæson. I kampen mod FCF leverede fyrtårnet igen-igen en flot indsats, hvor der næppe var en finger at sætte på præstationen. Den rutinerede forsvarsspiller er så vigtig for De Hviie, og han er en central del af årsagen til, at holdet er det mandskab i ligaen, der har lukket færrest mål ind indtil videre.
Rasmus Carstensen er på Rundens Hold for første gang i sæsonen og for første gang nogensinde for AGF! Carstensen brillerede med to assists og et mål, og den stærke lejesvend viser for alvor, hvorfor Carsten V. Jensen besluttede at sende et tilbud Kölns vej denne sommer.

Dermed går AGF på landskampspause med positive takter. Søndag den 14. september skal det fortsætte, når Viborg FF byder op til dans i Superligaen igen.
Flere AGF Nyheder
-
Vær med til at skabe et AGF-fan hold i Uganda -
AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller -
Poulsen før BIF: – Vi er et godt sted -
Status på truppen: Camara er tilbage -
Tre AGF’ere på Månedens Hold for oktober -
AGF trækker Brabrand i Betano Pokalens kvartfinaler -
FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Gift Links håber på pokalmøde med svogeren: – Så bliver han glad -
Gretarsson er ikke til rådighed i den kommende periode af private årsager -
Jakob Poulsen: – Dejligt at høre fansene igen