To AGF’ere på Rundens Hold
Endnu en uge – endnu et Rundens Hold med AGF’ere inkluderet. Denne gang er to spillere fra Fredensvang med.
Den opadgående kurve under Jakob Poulsens ledelse fortsætter i AGF, og nu er De Hviie oppe på fem sejre i træk!
Det er ikke sket siden august 2024.
De gode tendenser er også tydelige hos 3F Superligaen, der uge efter uge har AGF’ere med på Rundens Hold.
Denne gang har Gift Links og Kristian Arnstad sneget sig med på det udvalgte mandskab for 8. spillerunde.
Holdet består endvidere af tre FCN-spillere, to Randers-spillere, to fra BIF og en enkelt fra FCK og FCF.
Meget mere hvii dominans
Gift Links er med på Rundens Hold for fjerde gang i sæsonen. Igen-igen kunne wingbacken opleves fisende frem og tilbage med noget, der minder om uendelig energi, og sydafrikaneren kom frem til tre afslutninger og fire indlæg i kampens løb.
Kristian Arnstad er med på Rundens Hold for anden gang i sæsonen, og den velspillende nordmand må i dén grad siges at have fundet formen i Aarhus. Midtbanemanden tog i denne runde også ansvaret for straffesparket imod Viborg, og han træder mere og mere i karakter for Poulsens mandskab.
Dermed går AGF’erne altså ind til næste spillerunde med stor selvtillid. Søndag den 21. september venter Brøndby IF på Ceres Park Vejlby, og her fortsætter de positive takter forhåbentligt.
Flere AGF Nyheder
-
Mortensen: – Jeg er ikke færdig med at spille fodbold -
55.000 er klar til guldfest: – Vi er helt oppe og ringe -
Tre AGF’ere på Månedens Hold for maj -
Transferjournalist: AGF og FCK jagter polsk forsvarsspiller -
Udsolgt til storskærmsarrangement på Tangkrogen -
Mesterlig march venter: Kom med til den vildeste hviie dag -
Program for AGF’s mesterskabsfejring 2026 -
Endnu en storskærmsmulighed på søndag: Tangkrogen byder op til dans -
Beijmo om fremtiden: – Vil se mig omkring -
Medie: AGF forsøger at hente Alexander Lind