Tingager savner koldblodighed: – Stadig masser af tid til at forberede os
Frederik Tingager var godt tilfreds efter gårsdagens sejr i testkampen mod Philadelphia Union, men der er fortsat plads til forbedring frem mod første turneringskamp i 2025, mener forsvarsstyrmanden.
AGF var på hælene i store dele af gårsdagens testkamp mod Philadelphia Union, men endte alligevel med at hente en 2-1 sejr på græsbanen i Estepona.
Daniel Gazdag havde ellers bragt de velspillende amerikanere foran efter 26 minutters spil, men med mål af Mikkel Duelund og Frej Elkjær i 2. halvleg endte det altså alligevel lykkeligt for De Hviie. Det er dermed blevet til tre ud af tre mulige sejre i opstarten, og Frederik Tingager var da også godt tilfreds efter kampen.
– Det blev en reel test for os mod en dygtig modstander med en trup, som har kvalitet over hele linjen. Så det var en fin testkamp for os, hvor vi blev udfordret. Og det var vigtigt, at vi får en sejr i en kamp, hvor vi prøvede os af mod en dygtig modstander – det giver selvtillid, siger Frederik Tingager til AGF.dk.
– Naturligvis er der elementer i kampen, vi skal arbejde videre på. Vi skal hjem og se kampen igennem og offensivt vil vi måske gerne have lidt mere kontrol på kampen. Men Philadelphia har også nogle dygtige offensive spillere, som presser godt. I de situationer savner vi lidt koldblodighed, når presset bliver sat ind. Men der er stadig masser af tid og plads til at forberede os, forklarer den 31-årige forsvarsspiller.

Han og resten af holdet har nu endnu en god træningsuge foran sig i Marbella, inden AIK Stockholm venter på lørdag i træningslejrens sidste kamp. Herefter går turen hjemad til Aarhus, hvor de sidste forberedelser skal foregå frem mod forårspremieren mod Sønderjyske den 16. februar.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften