Sydafrikansk ekspert om Links og landsholdet: – Er sikker på, at Gift ville kunne bidrage
Gift Links betegnes både af fans og kommentatorer som en af Superligaens bedste og mest formstærke spillere i denne sæson, men alligevel glipper den 27-årige wingback den ene landsholdsudtagelse efter den anden. Hvad blokerer for en tur med Bafana Bafana, og hvorfor ser landstræneren ikke mod Aarhus?
Endnu en gang er Sydafrikas landsholdstrup udtaget, og endnu en gang er Gift Links ikke en del af de 23 navne på Hugo Broos’ liste.
Kan det virkelig passe, at folk som Aubrey Modiba (Mamelodi Sundowns), Samukele Kabini (Molde FK), Tshepang Moremi (Orlando Pirates) og Thapelo Maseko (AEL Limassol) er bedre kort at spille, end en af Superligaens bedste spillere lige nu?
Lorenz Kohler er prisvindende sportsjournalist, og dækker blandt andet sydafrikansk fodbold tæt for iDiski Times. Han stiller sig uforstående over for, at Links ikke er i betragtning til en landsholdsudtagelse.
– Vi forstår det ikke. Det virker som om, det er trænerens præferencer, der er kommet i vejen, fortæller Kohler.

Links debuterede for Sydafrika under tidligere landstræner Stuart Baxter i 2018, og siden er det blevet til yderligere fire kampe for Bafana Bafana. I 2021 overtog belgieren Hugo Broos så mandskabet, og siden er det altså gået skævt. Der har således slet ikke været kontakt mellem Links-lejren og landstræneren det sidste lange stykke tid.
Links optrådte senest for Sydafrika i en VM-kvalifikationskamp mod Zimbabwe i 2021, men her måtte han lade sig udskifte i pausen med en skade. Desværre for Links opstod en uenighed om, hvorvidt han kunne have spillet videre, og landstræner Broos har slet ikke set Links’ vej siden.
– Det virker som om, at han har sorteret Links fra og slet ikke følger ham. Out of sight – out of mind. Hvis han talte med klubben og så spilleren, ville han være interessant for holdet, det er jeg slet ikke i tvivl om, siger den sydafrikanske journalist.

I Danmark er talen også ofte faldet på Links og landsholdet i forbindelse med de nylige præstationer. Wingbacken har startet inde i samtlige kampe i både liga og pokalturnering i indeværende sæson og bidraget med fem mål og seks assists. I alt har Links spillet 200 kampe for De Hviie med 18 mål og 23 assists til følge.
Cheftræner, Jakob Poulsen har da også kun rosende ord til overs for Links:
– Han har været fuldstændig sindssyg i sit en-mod-en-spil, han har også fået okay med assist og mål og er altid bare en mundfuld og meget respekteret af vores modstandere. Og det er jo godt, at vi har nogle individualister, hvor folk virkelig skal bruge noget tid på at forberede sig, siger Jakob Poulsen.
Læs også: Jakob Poulsen om Gift Links: – Kan ikke forstå, at landsholdet ikke har ringet

Hjemlige helte
Generelt er det sydafrikanske landshold godt fyldt op med spillere fra den hjemlige liga, og det er der flere årsager til, ifølge Kohler:
– Lokal fodbold i Sydafrika er kæmpestort. Spillerne bliver betalt store beløb – også mere end AGF-spillerne i flere tilfælde, så det er generelt et fint niveau, og de er meget populære. Så det er også en faktor. Gift ville være en meget større profil, hvis han spillede i Sydafrika, men folk i hjemlandet er nu også begyndt at undre sig over, hvorfor han ikke er i betragtning til landsholdet, fortæller Kohler.
Den seneste landsholdsudtagelse har blandt andet budt på fire spillere, som ikke har været anvendt af landstræner Broos de seneste 14 kampe, men Links’ manglende udtagelser kan også skyldes, at sydafrikanerne spiller et andet system end AGF – uden wingbacks.
– Det, der gør det kompliceret er, at vi kender Gift som en højre- eller venstrekant. Vi kender ham ikke som wingback. Det er en rolle, som stort set aldrig bruges på landsholdet. Så vi har et problem i forhold til, om han skal kategoriseres som forsvarsspiller eller kant, forklarer Lorenz Kohler.
– Det virker som om, at Broos har taget sin beslutning, og det bare ikke kan ændres. Jeg har spurgt landstræneren til Links, hvor han bare sagde, at han ikke har niveauet, men det er der mange, som stiller sig kritiske over for. I sidste ende er det bare fordi, landstræneren slet ikke mener, han passer til holdet, fortæller Kohler.

Vinderen har altid ret
Hugo Broos har leveret gode resultater i sin tid som landstræner for Sydafrika, hvilket ikke giver det helt store incitament til at ændre i trupudtagelserne og eksempelvis se Links’ vej. Sydafrika er for første gang siden 2010 kvalificeret til VM, når det går løs til sommer, og derfor må AGF’s wingback med stor sandsynlighed vente til efter slutrunden med at få sit comeback på landsholdet.
– Broos er meget populær, men han deler vandene. Han er primært populær på grund af resultaterne. Da han kom, havde vi lige misset en slutrunde og var helt knuste, og siden har han leveret, og det er stort, at vi er tilbage på den store scene til VM. Men han tager mange kontroversielle valg. Topscoreren i den sydafrikanske liga er heller ikke med, så Links er ikke den eneste, man kan undre sig over, fortæller Lorenz Kohler med henvisning til Iqraam Rayners, der har lavet 10 mål i 17 ligakampe i indeværende sæson.

Landsholdseventyret er ikke slut for Links
Broos beskrives generelt, som en meget loyal træner overfor sin kerne af spillere, og der skal meget til at skifte ud i stammen. Links-lejren kan dog glæde sig over, at den 73-årige træner har varslet sin pension efter VM 2026.
Det betyder altså udskiftning på trænerbænken – og en ny mulighed for at se Links i nationaldragten.
– Der er helt klart mulighed for at komme på landsholdet. Det ville være en god mulighed at bruge ham som venstrekant eller højrekant. Jeg er ikke træner, men jeg er sikker på, at Gift ville kunne bidrage. Så snart træneren udskiftes, bør Gift være med på holdet, siger Kohler.

Selv ønsker Links ikke at skabe overskrifter i forhold til sine manglende landsholdsudtagelser, men der er ingen tvivl om, at wingbacken gerne tager turen med landsholdet, hvis muligheden byder sig:
– Jeg prøver at undgå at tænke for meget over det. For mig er det vigtigste, at jeg er glad i hverdagen, og jeg nyder livet i Danmark. Hvad mere kan man bede om? Hvis jeg bliver udtaget, så vil det gøre mig glad, men hvis jeg ikke bliver udtaget, så er det sådan det er, så jeg tænker ikke på det. Hvis det sker, så sker det, siger Gift Links.
– Jeg er glad, jeg spiller godt, og det er det vigtigste for mig.
Sydafrika har to testkampe planlagt i marts, inden holdet til sommer drager til USA for at spille VM. Her er holdet landet i gruppe A med Mexico og Sydkorea samt en endnu uvis modstander.
-


GF I Generationer – Siden 1880 T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Tilbud


KSDH 1880 Aros T-Shirt – Blå – Børn
199.00kr.Original price was: 199.00kr..149.00kr.Current price is: 149.00kr.. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

KSDH Aarhus 1880 Hoodie – Hvid
349.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus -
AGF-truppen mod FC Nordsjælland: Bogere er med igen -
Rolige Jakob Poulsen før slutspurten: – Det kribler også i mig -
Mads Emil Madsen med hilsen til AGF: – Det er bare sygt imponerende -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: Forventer “en irriterende kamp” i Aarhus -
Trupstatus før FCN: Profiler er fortsat ude -
AGF – FC Nordsjælland optakt: Mulig fredagsfest venter -
Reportage: Perfekt påskegave i Viborg – gulddrømmen lever for alvor!