Rösler: – Tingager var 50/50 på at kunne spille semifinalen
Frederik Tingager spillede en stor rolle i gårsdagens semifinalesejr over FC Nordsjælland, men tometer-manden var faktisk ikke selvskrevet til startopstillingen, fortalte Uwe Rösler efter kampen.
Han var stor, han var stærk, og han spillede stort set fejlfrit i går.
198 centimeter høje Frederik Tingager leverede en vaskeægte mandfolkeindsats som styrmand i forsvaret i går, men efter kampen kunne cheftræner, Uwe Rösler, afsløre, at der har været stor usikkerhed omkring Tingagers startplads.
– Jeg havde min tvivl inden kampen. Tingager var kun 50/50 til at kunne spille. Men jeg må bare give kæmpe ros til den her gruppe af spillere for, hvordan de spillede, sagde Rösler til den fremmødte presse efter gårsdagens kamp.

– Det er ikke hans hofte denne gang, men det kan være, at det er hofteproblemerne, der har påvirket det, forklarede cheftræneren.
Tingager har været en bastion i det hviie forsvar i denne sæson, og igen i går spillede han fuld tid. I alt er det blevet til 153 kampe i den hvide trøje, siden ankomsten til klubben i 2019.
En masse spørgsmål rejser sig
Selvom de fleste nok har øjnene rettet mod pokalturneringen og mulighede for at hæve pokalen den 9. maj i Parken mod Silkeborg IF, så venter der inden da en række Superligakampe.
Her indtager AGF 5. pladsen i ligaen, og Uwe Rösler tør næsten ikke tænke på, hvordan han skal stille hold i den kommende spillerunde.
– Jeg vil helst ikke tænke på, hvordan bagkæden ser ud til Brøndby-kampen. Anker er ude med karantæne, Jacob Andersen har karantæne, men det må vi løse, siger cheftræneren, der samtidig gav en opdatering på sine midtbanefolk.
– Brandhofs kvaliteter var vigtig i dag, selvom han har døjet med en skade, og han måtte jo også gå ud efter en time. Det var en risiko, vi var nødt til at løbe, forklarer AGF’s 55-årige cheftræner.

En anden, der har døjet med skader i indeværende sæson, er Gift Links, men han forlod heldigvis ikke banen før tid. Tværtimod. Med 92 minutter spillet, greb han chancen og sendte bolde i mål efter et flot fremløb, hvilket skabte euforiske scener på Ceres Park.
– Gift har været meget ude med lyskeproblemer, men det ser bedre og bedre ud, og han spiller med masser af selvtillid og gå-på-mod, så han skal bare blive ved. Også mod Brøndby, fortalte Rösler efter kampen mod FC Nordsjælland.
Foruden ovenstående tvivlsspørgsmål, så er Kevin Yakob, Tobias Mølgaard og Benjamin Hvidt fortsat ude med skader, mens Nicolai Poulsen og Felix Beijmo er tvivlsomme.
Kampen mod Brøndby IF spilles den 14. april klokken 16 på Ceres Park.
Flere AGF Nyheder
-
Gift Links runder 200 kampe for AGF: – Klubben har hele tiden bevæget sig i den rigtige retning -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi skal være enormt skarpe -
Gift Links før Sønderjyske: – Vi skal give alt -
Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang -
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet, og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland