
Rösler med afskedshilsen: – Stolt af det, vi opnåede sammen
Uwe Rösler har stået i spidsen for AGF for sidste gang, idet han i dag er blevet afskediget fra posten som cheftræner i klubben. Tyskeren sender i den forbindelse en afskedshilsen rettet mod fans og kolleger.
Det blev i alt til tre sæsoner for østtyske Uwe Rösler i AGF, og mange op- og nedture har fulgt med i den periode.
Tre top seks placeringer i træk – for første gang siden 1995-1997, en bronzemedalje og en pokalfinaleplads, er det blevet til.
Han nåede at stå i spidsen for klubben i 96 SL-kampe med et pointsnit på 1,41 per kamp, hvilket er næstflest af alle AGF-trænere i Superligaens historie. Kun overgået af David Nielsen med 1,45.
Rösler har i forbindelse med afslutningen på kapitlet i Aarhus lagt en hilsen på sin Instagram-profil.
– Efter tre intense og givende sæsoner er det tid til at lukke AGF-kapitlet. Jeg er stolt af det, vi opnåede sammen – top 6 tre år i træk, hvilket sidst skete i 1995-1997, bronze, rekordstore salg og et stærkt fundament for fremtiden. En stor tak til spillere, stab, fans og alle i AGF. Nu er det tid til at lade op og se frem til næste kapitel. Tak for alt, Aarhus, skriver 56-årige Rösler.
Læs også: Auf wiedersehen – AGF stopper samarbejdet med Uwe Rösler

Han kom til AGF i sommeren 2022 og fik i april 2024 forlænget sin kontrakt med klubben til sommeren 2028, men nu går parterne altså hver til sit.
AGF er den klub, Rösler har ledet i næstflest kampe gennem sin trænerkarriere, der også tæller 136 kampe i spidsen for Brentford, 102 kampe i spidsen for Fleetwood og 86 som cheftræner for Viking. Derudover har han været træner i Lillestrøm, Molde, Wigan, Leeds, Malmö og Düsseldorf.
Flere AGF Nyheder
-
Hansa Rostocks sportsdirektør om Haugen-forhandlinger: Ambitioner om en permanent aftale
-
AC Horsens har snøren ude efter Brandhof
-
Den brasilianske AGF-fan: – Jeg blev forelsket i klubben, fansene, byen… og Bundu!
-
Deltag i giveaway og vind Adam Daghims CL-trøje
-
Marketingdirektør om ny trøje: – Vores drøm var at lave en trøje, som er endnu mere brugbar i hverdagen
-
AGF’s opstartsprogram sommeren 2025
-
Flere billeder af ny hjemmebanetrøje: Tidsånd og klubbens DNA i fokus
-
Kampprogram 2025/2026: Se AGF’s kampe i Grundspillet
-
Statistisk gennemgang af AGF’s 24/25 sæson
-
AGF’s hjemmebanetrøje 25/26 lanceres den 14. juni