Rösler: – Mange spillere var tilbage på deres normale niveau
Flere AGF-spillere havde haft godt af en lille pause fra Superligafodbold og viste i går, at mentaliteten og fysikken er tilbage på topniveau, mener cheftræner, Uwe Rösler.
AGF hentede en 2-0 sejr i sæsonens første mesterskabsslutspilsrunde og lagde i samme omgang afstand til FC Nordsjælland, som nu indtager rækkens 6. plads fire point efter De Hviie.
En vigtig sejr, et godt rygstød frem mod de resterende ni kampe, og en god præstation af flere af holdets profiler, som måske har haltet lidt her i foråret, fortæller cheftræner, Uwe Rösler.
– Der var nogle fremragende præstationer; Gift Links, Mads Emil Madsen, Eric Kahl. Mange spillere var tilbage på deres normale niveau, sagde Rösler til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse efter kampen.
– Jeg tror, at det har noget med pausen at gøre. Det koster meget at komme i top seks. Spørg alle top seks-hold. Vi presser konstant på, og nogle gange er det fint at få lov til at slippe speederen lidt. Og den balance ramte vi perfekt i landsholdspausen, fortæller cheftræneren.

Han kunne ellers opleve sit mandskab arbejde meget uden bolden for fødderne i gårsdagens dyst. Ved slutfløjt lød boldfordelingen på 35 % til hjemmeholdet.
– Spillerne vandt den her kamp. De gennemførte planen rigtig flot. Vi vidste, at vi ville lide derude med de spillere, vi havde at vælge imellem i dag. Vi kom til at acceptere, at de ville have bolden mest. I første halvleg var det nok lidt for meget, men vi skabte klart de største chancer i kampen, sagde Rösler.
Læs også: AGF – FC Nordsjælland: Vigtige våde point i Vejlby
Sejren holder AGF på ligaens tredjeplads i endnu en runde. Nu med 39 point for 23 kampe. Seks færre end FCM på førstepladsen og tre mere end Brøndby på fjerdepladsen. Netop Brøndby er modstanderen i næste runde for De Hviie, der drager til Vestegnen mandag den 7. april for at kæmpe om point på Brøndby Stadion klokken 19.
Flere AGF Nyheder
-
Optakt AGF – Viborg: De Hviie skal slå tilbage -
Debat: Bør loyalitet ikke gå begge veje? -
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke…