Rösler: – Klaesson får debut mod Skive
Mens mange har øjnene rettet mod Tobias Mølgaards forventede comeback i forbindelse med pokalkampen mod Skive IK, så lover Rösler debut til AGF’s norske målmand, Kristoffer Klaesson torsdag aften.
Leopold Wahlstedt kom slemt til skade, da han fik sin officielle debut i pokalkampen mod VSK Aarhus i september, og AGF handlede hurtigt.
Erstatningen for den langtidsskadede målmand blev Kristoffer Klaesson, som er blevet udstyret med en kontrakt for resten af indeværende sæson.
Jesper Hansen har siden vogtet målet i Superligaen, men nu ser det ud til, at den 23-årige Klaesson får chancen for at vise sig frem i pokalkampen mod Skive IK.
Det fortæller Uwe Rösler til Campo.dk:
– Jeg kan slå fast, at Klaesson kommer til at spille. Han har overrasket mig positivt, siden han kom her. Han er meget professionel, han er meget fokuseret og på mærkerne, fortæller AGF’s cheftræner.
Klaesson fik sin fodboldopvækst i Vålerenga, og debuten som professionel kom i 2019. I 2021 blev han solgt til Leeds, hvor han fik fire førsteholdskampe. Herefter gik turen til polske Raków denne sommer. Her blev nordmanden dog fritstillet, hvilket gjorde det muligt at tilknytte målmanden til AGF. Her har han trænet med og har blandt andet gjort en god figur mod HSV i en træningskamp i oktober.
Læs også: Leeds-reporter om Klaesson: – Udviklingen gik i stå

Også Tobias Mølgaard forventes at få en rolle i kampen, om end en startplads nok er for tidligt for den ihærdige forsvarsspiller, der har kæmpet med en skade i hele 2024.
Opgøret mellem Skive IK og AGF spilles torsdag klokken 18:30 på Hancock Arena, og vinderen af opgøret skal møde Brøndby IF over to opgør i Oddset Pokalens kvartfinaler.
Du kan læse optakt til opgøret mellem Skive IK og AGF her.
Flere AGF Nyheder
-
Sidste test gav endnu en sejr til De Hviie -
Egbedi skifter til IK Sirius -
Høj intensitet i tæt affære mellem AGF og Union Saint-Gilloise -
Ung keeper udlejes igen til Fremad -
Kahl med den nye kontrakt: Elsker at være i Aarhus og AGF -
Cheftræneren med klart fokus for træningslejr: – Her skal vi være skarpe -
Mads Hedenstad: – Jeg føler mig hjemme her -
Lyden AGF: Kommer der mon en nier? -
CV efter Emmery-forlængelse: – Har gennemgået en meget stærk udvikling -
Emmery forlænger med AGF