Rösler er ikke kommet for at få venner i Danmark
Ekspertpanelet hos Discovery roser AGF’s cheftræner for den karismatiske facon, han lægger for dagen.
Uwe Rösler er i dén grad ved at vinde det danske fodboldfolks hjerter, og hos Lars Jacobsen og Mikkel Bischoff er tyskerens stil velset i Superligaen:
– Han er sjov. Der er gang i ham nede på sidelinjen, og han er ikke kommet til Danmark for at få venner, siger Mikkel Bischoff, mens hans kollega i studiet bakker op:
– Reklamen på brystet passer rigtig godt til ham (Power red.). Der er knald på, og han er hele tiden aktiv. Han er meget verbal og dirigerende og taler også med spillerne på bænken, siger Lars Jacobsen.
“Han lever kampen”
Lars Jacobsen har selv haft fornøjelsen af en lignende træner i sin aktive karriere i OB, fortæller den tidligere landsholdsback:
– Han minder mig om Viggo Jensen, som jeg selv havde som træner. Meget aktiv og hele tiden inde og snakke med folkene omkring sig om de små ting, fortæller Discoverys ekspert.
Og den aktive stil virker. AGF har således skrabet 21 point sammen på 10 kampe i 2023, hvilket har bragt holdet tæt på medaljer.
– Han taler til alle. Sin stab, til spillerne, til fjerdedommeren. Han lever kampen ude på sidelinjen, og det bliver jo på en eller anden måde bragt ind på banen, sådan som de kæmper for tiden, siger Bischoff.
Rösler kom til klubben fra Fortuna Düsseldorf i sommeren 2022 og har et pointgennemsnit i AGF på 1,65.
Flere AGF Nyheder
-
Optakt AGF – Viborg: De Hviie skal slå tilbage -
Debat: Bør loyalitet ikke gå begge veje? -
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke…