Richmond Gyamfi: – Jeg kan drible, er hurtig og kan score mål
Richmond Gyamfi er indtil videre det dyreste indkøb denne sommer i AGF, og selv drømmer han om at komme til Premier League en dag. Men først og fremmest er han i Aarhus for at hjælpe AGF op på højeste niveau.
Hobro hentede Richmond Gyamfi i februar 2024 på et fodboldakademi i Ghana, og siden er det gået rigtig stærkt for den 19-årige ghanesiske angriber.
Kun 13 kampe, tre mål og fire assists for Hobro i 1. division skulle der til, før AGF stod klar med millionerne og hentede Gyamfi til Fredensvang. Et skifte der kom bag på spilleren selv, fortæller han i et interview med Campo.
– Det var en stor overraskelse. Da min agent ringede til mig, og vi snakkede om det, tænkte jeg: “Dette skifte er næsten for hurtigt”.
Men i AGF var man overbevist om, at Gyamfi er fremtidens mand, og derfor tøvede man ikke med at hente angriberen til Smilets By for omkring ni millioner kroner.
Hvad får AGF så for pengene? Ifølge Gyamfi selv får De Hvide en boldfast angriber med mål i støvlerne.
– Jeg kan drible, jeg er hurtig og kan også score mål. Jeg er også god til at holde på bolden. Det er mine styrker, sagde Gyamfi efter træning på Fredensvang til Campos udsendte.
– Min ambition er at forbedre mig som spiller
Målsætningen for den unge ghaneser er at bruge AGF og Fredensvang til at udvikle sig som fodboldspiller. På sigt drømmer han også om større adresser i fremtiden. Selv peger han på Premier League som en drømmedestination.
Men skal Gyamfi ende der, kræver det selvfølgelig at han forbedrer sig som fodboldspiller. Det lægger han ikke selv skjul på, og her ser ghaneseren AGF som et godt match for ham.
– Jeg er her for at hjælpe AGF og sammen med mine holdkammerater hjælpe AGF med at komme op på højeste niveau. Min ambition er at forbedre mig som spiller, og jeg ved, at AGF er et bedre sted for mig i forhold til det.
Gyamfi blev præsenteret på grønsværen forud for sæsonpremieren mod FC Midtjylland fredag aften, hvor han var en del af kamptruppen. Han måtte dog se alle 99 spilleminutter fra bænken.
Flere AGF Nyheder
-
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: – Aldrig en nem kamp mod AGF
-
Ny opdatering fra Borgmesteren om Kongelunden: Har bestilt svar på 88 spørgsmål om processen
-
AGF-talent blev topscorer og MVP til U16-landsholdsturnering
-
Projektgruppe efter hærværk på legendegavl: – Vi får den “terrorsikret” igen
-
Billet-info fra AGF: Kom med til den sidste kamp på Ceres Park
-
Poulsen: – Har lært at leve med prædikatet som et dumt svin
-
Historisk gennemgang: Det har aldrig været tættere
-
FCN-info til AGF-fans: Bliv klar til fredagsfest i Farum
-
FC Nordsjælland – AGF optakt: Fredagsfest eller fuser i vente i Farum?
-
Rösler om stærk midtbanebesætning: – Hvem skal jeg tage ud?