Reportage: Vanvidskamp på Ceres Park

Det blev en historisk dag, da Brøndby gæstede Ceres Park til sæsonens afsluttende spillerunde. Et solbeskinnet Ceres Park og et propfyldt stadion tog imod spillerne, men vi måtte stå meget igennem, inden en flyvende hollændere kom, så, og – ja, nærmest sejrede. Sikke en fest, det blev!

Bronzen skulle til Aarhus. Så enkelt kunne det siges, da jeg gik og gjorde mig klar til kamp søndag den 4. juni. Klokken 17 var startfløjt, men dagen indledtes tidligt med festklædte hviie fans overalt i bybilledet, og fadøllene flød om kap med solcremen, mens Malaga allerede fra klokken 12 blæste ud over min baggård. Kom nu De Hviie. Sæt nu de drenge fra Pestegnen på plads.

Festmarch mod Ceres Park 

Rammerne er perfekte for en kamp som denne. Samlet for Aarhus har selvfølgelig arrangeret fanmarch, og jeg tjekker ind klokken 13 for at tylle min første Ceres. Solen skinner, men halstørklæderne er selvfølgelig medbragt alligevel på de mange fremmødte her i dag. Der er høje forventninger og stor tro på medaljer.

– Hej! Tror I, vi får bronze?”, spørger jeg nogle af mine bekendte GF-venner, der har slået sig ned ved et udebord.

– Jo, vi tror bestemt på bronze. Gør du ikke også det?, svarer de, og selvfølgelig gør jeg det. 

Lidt over 14 stiller vi til start – en stor hvid masse tager form, så langt øjet rækker op ad Frederiks Allé. Let’s go!

Kanonslag og trommehvirvler akkompagnerer de mange slagsange, og der er en fremragende interaktion imellem os fans og folk oppe i deres lejligheder, da vi fortsætter marchen igennem F. Vestergaards Gade, hvor folk fra vinduespladserne er med til at gejle stemningen endnu mere op. Den her march får mig til at tænke på en pokalfinale.  

Marchen foregår fredeligt og med masser af godt humør og lyd.

– KOM SÅ DE HVIIE, KOM SÅ DE HVIIE, KOM SÅ DE HVIIE!, lyder det frem og tilbage imellem fansene på marchen, og så nærmer vi os ellers det, der skal blive en følelsesmæssig rutsjebanetur af Guds nåde.

Bronzefestklædt Ceres Park

Duften af stadionplatter følger os, så snart vi ankommer på stadion, og det er da også fast tradition blandt mine venner, at der skal en servering til allerede fra kampens begyndelse.

Duelunds forlængelse bliver annonceret, og vi bryder ud i jubel – jihaaaa, sikke en lykkelig dag!

Det festklædte Aarhus-publikum har taget det hvide dress på hele vejen rundt, og stadion stråler. En enorm tifo ruller henover stemningsafsnittet, og der er bare en magisk ramme denne søndag.

– Det kan kun blive stort, det her!, siger min kammerat, men lige dér kunne man måske få lidt bange fornemmelser.

– Vi plejer jo ikke “bare” at slå Brøndby, tænker jeg, men lader tanken fare…

Festfusende første halvleg

Kampen går i gang, og folk løfter armene.

– VI STÅR HER NU IGEN, TRIBUNEN DET ER VORT HJEM, SAMMEN FOR HVID OG BLÅ, DET HER KAN INTET SLÅ!, og så bliver der hoppet meget intenst blandt fansene. Capoen kommer på en stor opgave i dag på det udsolgte, udvidede stemningsafsnit.

– Tag hinanden om skuldrene, tag hinanden om skuldrene!, lyder ordren fra Capoen, mens enkelte allerede har smidt trøjerne på denne tidlige sommerdag.

– COME ON GF, COME ON GF, COME ON GF, COME ON GF!, lyder det, og der er generelt rigtig godt smæk på sangene. 

Noget, der ikke er smæk på, er spillet på banen.

– Puha, de virker nervøse, siger jeg til min sidemand, og kort efter er vi bagud 2-0 og nede med en mand.

Jeg kigger rundt omkring mig, og folk ser desperate ud. De er desperate for at få hjælp af FCN, som spiller mod Viborg, som også kæmpe for bronze. Det bærer stemningen da også præg af, men endnu en gang viser Capoen sit værd.

– Hey, Aarhus det er nu holdet har brug for os!, gejler vores capo. Der er stadigvæk en fin stemning, men der er mange tanker, der fylder nu. Man sidder med en frygt over, om det hele skal glippe i en ellers så festklar hjemmebaneramme.

AGF leverer en “Istanbul” og byen eksploderer

Efter pausen står vi klar igen, men folk holder næsten mere øje med livescore end med spillet på banen. 

Det bliver endnu værre med 0-3, og stemningen falder. Nu er det virkelig op til FCN at bringe bronzen til Aarhus.

Den tavshed bliver så heldigvis til håb igen.

Jelle Duin, mine damer og herrer. Han bliver sendt på banen med 20 minutter igen, uden at folk tager notits af det, men sikke en mand.

Først et fantastisk flugter-mål, som bringer lidt smil tilbage på Ceres Park, men der er stadig lang vej.

Men da han så fremtvinger et straffespark og et rødt kort lige efter, er alle helt oppe at køre.

– Vi kan gøre det, vi kan gøre det, råber vi til hinanden, og hele stadion summer nu af håb. Der er momentum, og nu er vi lige mange på banen!

NU gynger Ceres Park hele vejen fra stemningstribunen til familietribunen videre over til C- og D-tribunen og ved VIP-pladserne. Det koger så meget, og det smitter af på spillerne.

Og så kommer den jo. Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne. Et-to samspil mellem Tingager og Duin, så er Duin der endnu engang og udligner. Han bringer Aarhus i den syvende himmel! Vild, vild og vild jubelscene imellem spillerne og fansene. Folk er ved at vælte over hinanden i glædesrus under jubelbrølet, og der bliver sprøjtet med øl óg glædestårer.

Hold nu kæft en turnaround Byens Hold har lavet.

– HELE STADION HOPPER, VI ELSKER GF, HELE STADION HOPPER, VI ELSKER GF!, synger vi, og aldrig har Aarhus lignet Napoli så meget før – folk holder om hinanden, og efter syv minutters overtid fløjtes der af. Et umiddelbart jubelbrøl, og en helt særlig stilhed, som jeg aldrig har oplevet før. Folk opdaterer livescore igen og igen, for at sikre, at Viborg også spiller uafgjort. Pludselig kan vi se, Tingager hoppe op og styrte ned mod os. VI GJORDE DET! AARHUS HAR VUNDET BRONZE!

Dét er slet ikke til at fatte, at vi skulle igennem, alt dette, og festen fortsætter længe efter slutfløjt – både på stadion, på Telefontorvet og på Bernhardts, hvor spillerne joiner festen senere. Nøjjjj en sæsonafslutning.

TAK FOR I ÅR!! VI SES NÆSTE SÆSON!