Skip to main content


Udvidet stemningsafsnit på Ceres Park (Foto: Matti Kronborg)

Reportage: Historisk fanfest på tribunen, da GF tabte to point



Første kamp i Mesterskabspillet startede hjemme mod Randers med et historisk stort stemningsafsnit og spændingen om, hvor langt talentet rækker for den nuværende AGF-trup.

Et flot solskinsvejr tog imod os mandag aften, da vi entrerede fanzonen til det andet lokalopgør på under en måned mod Randers FC.

Her mødes passionerede venner, familier og fans i en stor pærevælling. Allerede flere timer tidligere har jeg observeret de første hvide trøjer i gadebilledet, og turen ud mod Ceres Park her et par timer før startfløjt var som sædvanligt smuk med grupper af glædesfyldte, spændte påskeferiefans vandrende i klumper ud ad Stadion Allé.

I dagens anledning er stemningsafsnittet udvidet, og det er noget, vi godt kan lide i Aarhus. Cirka 3000 stemningsskabende fans forsamles på B-tribunen, og uden for stadion mærker man tydeligt den store opbakning. Folk er godt klædt på med de hvide trøjer, GF-hoodies, halstørklæder, og man forsyner sig med øl, så man er klar med velsmurt stemmebånd, når starten går.

Jeg og de venner, som jeg er sammen med, tror alle på en sejr, og vi føler bestemt også, at AGF er et bedre mandskab end Randers.

– Eeeey, eey, Aarhus GF!, bliver der råbt fra køen til den udvidede stemningstribune. Vi skåler og går mod indgangen for at indtage vores pladser med en velgrillet stadionplatte i favnen.

Den historiske stemningstribune

Aldrig har AGF haft et stemningsafsnit så stort, og i dag er det fyldt til randen. Stoltheden løber gennem min krop, da jeg ser de hoppende fans og de store tifo’er folde sig ud, mens capoerne dirigerer det hele til lyden af dunkende stortrommer.

En fed følelse, og hele stadion er med.

De sædvanlige spillersange afsynges, og det virker altid stærkt med de tætte bånd mellem spillere og fans, mens opvarmningsmusikken dundrer derudad.

Fem minutter før kampstart bliver der, traditionen tro, sunget Malaga, og igen viser fanscenen, hvad man kan, når man er flere. Det er et flot syn, når man kigger rundt, og folk står med deres GF-halstørklæde løftet i fælles front.

Vi er hjemme. Vi er mange. Og sådan noget her kan ikke opleves i alle byer. Det er Aarhus, når det er bedst!

AGF Tifo - Vi står her nu igen, tribunen det er vores hjem.
Foto: Thomas Vedel / KSDH.dk

Uforløst forårsfest

Til indløb kommer spillerne ind til en fed kulisse, hvor Samlet For Aarhus og Nýsir har dannet et mønster med farver og to bannere. Et på øvre og nedre. Derudover lyder en kraftig opfordring til resten af stadion, og så får hele skoven ellers en gyngetur.

– Hele stadion hopper – vi elsker GF!

På banen gynger det også godt afsted, da Mortensen på sædvanlig sikker manér sender os i front på straffespark og første halvleg går jo bare derudad.

– Det kalder på en ekstra bajer!, råber min kammerat og sniger sig afsted, men i samme moment bliver der dødstille. Odey udligner på Randers’ anden chance i kampen, og så er der pause.

– Hvorfor fanden kan vi aldrig bare lukke og slukke, når vi kommer foran?, lyder det fra en medfan, og alle virker frustrerede over GF’ernes manglende kynisme. Til gengæld har De Hviie spillet noget af det bedste bold længe, og stemningsafsnittet står der endnu, så mon ikke, vi nok skal komme tilbage?

Overraskende overskud

I løbet af anden halvleg kommer der lidt sydamerikanske tendenser på det udvidede stemningsafsnit, da der under nogle af sangene viftes med de farvede uniformer, og set fra de andre tribuner, så er det bare genialt fundet på. Kreativiteten er bestemt til stede på den aarhusianske fanscene!

Kampen slutter som bekendt 1-1.

– Sådan noget låååårt, kan jeg høre en sige bag mig, og vi forlader stadion med blandede følelser. En forårsfest på tribunen blev vekslet til en halvtør indsats af De Hviie på banen efter pausen, og nu er der fire point op til Viborg på tredjepladsen.

Alligevel er der faktisk flere overskudsagtige fans, som forsøger at holde humøret højt blandt de slukørede af slagsen, og da jeg når busserne ved Stadion Allé, begynder nogle smædesange frem og tilbage imellem små grupper af Randers- og AGF-fans.

– I kan jo rend os i røven!, lyder klart højest, og det er lige, hvad de kan.

Følelsen i bussen hjem er, at der skulle være hentet tre point til tabellen, og at det gør en forskel, når Duelund og Polle ikke er med. Indskiftede Haugen og Brandhof er bare ikke på samme niveau som de andre.

Håbet og troen på medaljer er der dog stadig, og vi tror klart på, at vi kan slå Viborg på søndag. Der er stemningsafsnittet også udvidet, så tasken med Ceres Top er allerede pakket.

Let’s go!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle