Reportage: Fyrværkerifodbold, tribunefest og tungt topdrama

En susende rutsjebaneoplevelse var, hvad vi fik denne solsøndag i København, hvor jeg og mine godt 3000 hviie kammerater havde sneget os over broen for at levere fodboldfyrværkeri og tribunefest i international klasse. Der var toppoint til tilskuerne, mens spillerne måtte gå tomhændede fra banen efter en jætteindsats. Kom med tilbage til dagen, hvor årets gulddrømme forduftede, mens nye håb blev skabt.

Det gav stemningsmæssige mindelser om pokalfinalen i 2016, da jeg mødte mine medfans ved busserne uden for Musikhuset tidligt søndag formiddag. Solstrålerne i mine øjne, øllen i min hånd, logoet på mit bryst – en hel dag med fokus på AGF og medaljehåb – let’s go!

Forventningens glæde 

Som AGF’er ved vi alle, at håbet, forventningerne og drømmene er næsten lige så vigtige, som selve spillet på banen. For hvor har vi stået meget igennem i tidens løb – og alligevel står vi i dag med et udsolgt, udvidet udebaneafsnit og en masse fyldte fanbusser, der tordner afsted over Fyn.

Jeg er for en sjælden gangs skyld faktisk ret afslappet, fordi transporten er så lang, og vi kan foretage alverdens AGF-terapi undervejs på de lune bussæder. Jeg får øje på en god ven i bussen, vi klasker hænderne sammen og går til den obligatoriske pre-kamp-snak:

– Hvad tror du kampen ender?, spørger jeg min gode ven, og han har en tro på point.

– Jeg tror godt, vi kan få point. Hvad med dig, Clovis?.

Jeg er selvfølgelig også optimistisk efter dette flotte forår, hvor holdet har forandret sig og spiller med en ufattelig selvtillid, højt pres og lækker boldomgang.

– Jeg tror, kampen ender 1-1, siger jeg med tanke på, at vi trods alt kun har besejret FCK én gang i vores seneste 10 besøg i Parken. 

Vi holder pause i skønne Strib, og der dannes et syn for guder med hvide og blå farver af de fans, der er med i busserne. Efter pausen fornemmer jeg også, at folk er ved at vågne mere og mere og begynder at give mere lyd fra sig. Væskeindtaget stiger i takt med, at vi nærmer os Østerbro, så vi sikrer os, at vi har velsmurte stemmebånd, når hele endetribunen skal indtages.

Tiptop-tribunefest

Vi ankommer til landets nationalarena og møder en række andre velkendte hoveder, der er ankommet med andre busser. Det hele ulmer – det bliver stort i dag, og FCK melder endda også udsolgt på resten af stadion inden kampstart. Dette er en ægte topkamp, som de bør være – landets to største byer med de vildeste fans head to head. Og jeg skal love for, at Samlet for Aarhus gør deres til at skabe et aarhusiansk inferno, der siger Spar 2!

Der er blevet lavet en stor flot tifo. Jeg og min ven står under den, mens de øvrige GF-fans står med blå pap, som lidt drilsk har budskaber om dedikation og historie – noget dagens modstander ikke har meget af.

AGF kommer ind på banen! pic.twitter.com/Tf63sI76tO

— Clovis (@lukunkuclovis) May 21, 2023

– Vi står her nu igen, tribunen det er vort hjem, sammen for hvid og blå, det her kan intet slå!, lyder det fra den velkendte capo, som vi andre brøler sammen med i kampens begyndelse. Alting gynger, alle synger, hold nu op, hvor er det her fedt!

Sektion 12 svarer stærkt igen, må vi erkende, men det er jo netop det, der skaber en levende atmosfære, og det må føles for vildt at stå nede på banen lige nu med den lydlige krig, der udspiller sig over dem!

Metaldrama uden sidestykke

Desværre slukkes vores fest på 18 minutter. Puha, den gør ondt. To scoringer af Diogo Gonçalves giver hjemmeholdet en drømmestart, men drengene på banen og drengene på tribunen får i samarbejde samlet tropperne – SAMMEN KAN VI ALT, er fornemmelsen, da Anderson sparker på overliggeren efter 26 minutter og to fadøls tid, og kort efter får vi den livgivende reducering ved Patrick Mortensen! Wuhu, vi er tilbage!

Bedårende Beijmo er ikke færdig, og der kommer endnu en flot assist fra svenskeren inden pause. Denne gang er det Anderson, som på flotteste manér får sendt boldt i nettet, og så har AGF udlignet ud af det blå. Vi kan næsten ikke tro, hvad vi er vidne til – sikke en karakter og mentalitet! Sikke et fyrværkeri, der udspiller sig for vores øjne – både bogstaveligt og metaforisk!

Holdene går til pause, og folk er positivt overrasket, glade og har faktisk en tro på en sejr efter den vilde første halvleg.

Og det er jo lige før, det lykkes! Vi indtager vores pladser igen med fornyet energi, og Nýsir er med det samme klar med nye sange, trommer og viftende flag. 

Og dér! Nej, nej, nej – eller jo, jo, jo, burde man jo sige – 2-3-målet kommer, og så er vi ikke til styre. Min sidemand får tårer i øjnene, mens vi jubler, tager hinanden om maven, ryster hinandens skuldre og giver hårde krammere, for ingen har set det her komme!

Stemningsmæssigt er dette bare et statement og en magtdemonstration fra AGF-fansene. Vi overdøver jo fuldstændig Parken.

– Eeeeey, ey Aarhus GF, altid vil vi stå kun for hvide og blå, eeeey, ey Aarhus GF, altid vil vi stå kun for hvide og blå!, bliver der sunget, mens folk tager hinanden om skulderen. Der er generelt godt med smæk på sangene, og FC-fansene har ikke været vidne til så stor en ydmygelse stemningsmæssigt på hjemmebane før. Mange står med en tro på sejr over FCK for første gang siden 2020, og spillerne ruller afsted i disse minutter.

Men, ak… dampen går af ballonen, og købeklubben får lavet to “lårtemål”. Kampen rundes af med mavepusteren fra Diks, og så er vi tilbage på den fjerdeplads, vi hele tiden har siddet på.

Prø-li-å-hør-her

Det er som en ond rutsjebanetur, hvor vi kommer igennem skuffelse og eufori i samme kamp. Det ender med et nederlag, men prø-li-å-hør-her, som jeg siger til min kammerat:

– Vi vender ikke ryggen til holdet, der gav alt i det her brag! Det her var et kæmpe statement – også til fremtiden!, siger jeg, og vi igangsætter en sidste støttesang til spillerne:

– I troede, vi var døde og borte, I troede vi ville foregå!, Står vi trofast og synger til spillerne, træneren og staben, der kommer klappende forbi.

I troede vi var døde og borte! pic.twitter.com/KrtV30tCfl

— Clovis (@lukunkuclovis) May 21, 2023

Tak for en voldsom oplevelse. Kvalitet, forfald, optur, nedtur, gråd, grin, råb og stilhed. Kærlighed og krig. Alt det fodbold indeholder – på 90 minutter! Superligaen lever, og eksperterne roser begge hold for den stærke indsats og store underholdningsværdi.

Det er sent og mørkt, da vi rammer Aarhus igen. Men håbet er lyserødt, udviklingen positiv, og nu er fokus rettet mod de sagnomspundne bronzemedaljer! 

VI SES I RANDERS!!