Reportage: Endnu en dramatisk tur til Brøndby Stadion

Det lignede længe et nederlag, men AGF nægtede at dø. Et sent comeback på Brøndby Stadion sikrede De Hviie et point og sendte udebaneafsnittet i ekstase – på en dag, der bød på både frustration, glæde og fællesskab i reneste AGF-stil.

Solen skinnede, men kulden bed, da vi stod ved Valdemarsgade og ventede på bussen mod Vestegnen. Humøret var dog højt – otte sejre i træk i Superligaen gør det svært at være andet end optimist. Spørgsmålet var bare: Kunne det blive til den niende?

Undervejs på turen flød Ceres-øllet, snakken gik, og optimismen voksede. De fleste ville egentlig være tilfredse med ét point, for Brøndby ude er aldrig nogen let opgave. For mit eget vedkommende håbede jeg bare på en tryg og festlig dag – min sidste tur til Brøndby Stadion endte i ubehagelige scener uden for udebaneafsnittet.

Så er Aarhus kommet! #ksdh #ultratwitteragf pic.twitter.com/he0gN43mAh

— Clovis (@lukunkuclovis) October 19, 2025

Indmarch i fjendens hule

Ved ankomsten var der allerede lange køer foran udebaneindgangen, men folk var tålmodige – spændte og klar til kamp. Da vi kom ind, fandt vi hurtigt en god plads blandt venner og bekendte, og stemningen var elektrisk.

Der blev sunget, svaret igen på Sydsidens slagsange og råbt alt det, der hører til, når Aarhus gæster Vestegnen.

– På Brøndby Strand er man på bistand!” rungede det fra vores afsnit.

Pyroen blev tændt, og hele udebaneafsnittet glødede i rødt, mens spillerne løb på banen.

– Aarhus, Aarhus, Aarhus!, lød det i kor, og man kunne mærke, at alle troede på noget stort.

Sådan! En fed og passionneret modtagelse fra AGF-fans ved udebaneafsnittet! #sldk #ultratwitteragf #ksdh pic.twitter.com/TYZYoeF4Jh

— Clovis (@lukunkuclovis) October 19, 2025

Fra håbløshed til håb – og eufori

Kampen begyndte intenst, men efter Brøndbys 1-0 og 2-0 føringer blev stemningen tung. Alligevel holdt vi fast.

Vi sang videre – hoppede, råbte og støttede spillerne:

– Heeeey, hey Aarhus GF – altid vil vi stå kun for hvid og blå!

Da Kristian Arnstad reducerede, eksploderede vi. Men Brøndby svarede igen til 3-1, og skuffelsen ramte hårdt. Man kunne næsten høre et kollektivt suk i afsnittet.

– Det var da noget forpulede lort, mand! som en af gutterne sagde.

Men AGF nægtede at give op – og det gjorde vi heller ikke.

Med reduceringen til 3-2 var der pludselig liv igen.

Da udligningen til 3-3 kom, brød alt ud i kaos – af den gode slags.

Øl fløj gennem luften, folk faldt i hinandens arme, og jubelråb overdøvede alt andet. Det var vildt, råt og rent aarhusiansk.

“Vendekåber!” og go’ tur hjem

Efter kampen lød den klassiske sang mod hjemmeholdet:

– Vendekåber, vendekåber – hvorfor kan I ikke forstå, at Brøndby solgte sjælen, sjælen til GFH!”

Vi blev holdt tilbage efter slutfløjt – sikkerheden først – men det hele forløb roligt. En times ventetid senere rullede bussen ud fra Brøndby og mod Aarhus igen.

Stemningen var lettet og lykkelig. Vi snakkede, grinede og diskuterede, hvem der egentlig havde scoret til 3-3. Nogle mente Badji, men det viste sig jo at være vores egen Lyseng-dreng, Stefen Tchamche. Ham får vi forhåbentligt meget mere at se til i de kommende år.

På motorvejen tilbage mod Smilets By rundede vi dagen af med fællessang – “Malaga!” rungede gennem bussen, mens vi vendte hjem med endnu et stærkt resultat i bagagen.

Det var en tur fyldt med følelser – frustration, håb og ren forløsning. AGF viste endnu engang, at man aldrig må afskrive De Hviie. Et point, der føles som en sejr. En dramatisk awaytur, som vi plejer.