Rådmand efter Facebook-fadæse: – En totalt dum tanketorsk
Michael Christensen, der sidder i Aarhus Byråd valgt for Liberal Alliance er endt i lidt af en shitstorm, efter at han mandag valgte at lægge et drillende opslag med teksten “Husk, at den kun er til låns” på sine sociale medier. Nu er opslaget slettet og en undskyldning sendt ud. Overfor KSDH.dk beretter rådmanden, at det hele bare gik lidt for stærkt.
Joke eller ej – Michael Christensens Facebookopslag, hvor han poserer med pokalen på Aarhus Rådhuset blev ikke godt modtaget, da han i går lagde det på med teksten: “Tillykke til Aarhus, husk den er kun til låns.”
Opslaget blev kort efter slettet og erstattet af et nyt med ordlyden:
– Jeg har slettet mit seneste opslag. Det var dumt og ikke på sin plads midt i byens fejring. Jeg elsker Aarhus, og jeg nyder fodbold i enhver form. Jeg ønsker hele Aarhus tillykke med mesterskabet. Det er fuldt fortjent.
Læs også: Rådmand dummer sig i FCM-trøje: – Tillykke til Aarhus, husk den er kun til låns
Overfor KSDH.dk beretter Michael Christensen, at det hele simpelthen gik lidt for stærkt, da guldholdet kom på besøg:
– Det var en totalt dum tanketorsk. Det blev for selvpromoverende, og det var slet ikke det, der var meningen, fortæller rådmanden.
– Min mening var, at jeg ville sige tillykke til Aarhus med et glimt i øjet. Timingen var bare helt gal, og derfor tog jeg opslaget ned igen.
Han har fået hundredevis af negative reaktioner, hvilket ikke overrasker ham:
– Jeg ved jo, at fodbold er følelser, og det betyder så meget for så mange, så det her har bare vist, hvor stort det er for Aarhus, og jeg har faktisk fuld forståelse for reaktionerne, siger Michael Christensen, som oprindeligt er fra Holstebro.
– Jeg er ikke en gang inkarneret fodboldfan, men jeg kommer oprindeligt fra Holstebro, så jeg har altid holdt med FC Midtjylland, men det er længe siden, at jeg har set en kamp på stadion, fortæller han.
– Det gik bare for hurtigt. Vi går jo og joker lidt med mit tilhørsforhold på Rådhuset, og så tog jeg trøjen på indenunder og tænkte, at det ville være meget sjovt med et glimt i øjet at hilse på Jesper Hansen og Henrik Dalsgaard og sige, at vi savner dem i Midtjylland. Så kom pokalen rundt, og vi tog de der billeder og fik dem lagt op lidt for hurtigt, forklarer Michael Christensen, som ved Kommunalvalget i 2025 blev valgt ind i Aarhus Byråd med 1390 personlige stemmer.
Han har i et Facebookopslag fra marts 2025 gjort det tydeligt, at han ikke er meget for stadionbyggeriet i Kongelunden, som han kalder “et latterligt prestigeprojekt.”
Her skal det dog understreges, at Christensens kritik af stadionbyggeriet primært omhandler den økonomiske styring af projektet.
-


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


GF I Generationer – Siden 1880 T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Bag om AGFs fejringsdag på rådhuset -
Henrik Dalsgaard: – Alt det udenom er gange tre i forhold til de andre mesterskaber -
Tre AGF’ere på sæsonens sidste Rundens Hold -
Rådmand efter Facebook-fadæse: – En totalt dum tanketorsk -
Rådmand dummer sig i FCM-trøje: – Tillykke til Aarhus, husk den er kun til låns -
Auktion: Byd på guldsofa til fordel for Røde Kors -
Medie: FCM og FCK jagter Felix Beijmos underskrift -
Byd på matchworn mestertrøjer til fordel for Scleroseforeningen -
Morten Breum spiller på mesterskabsbussen -
Mortensen gav Bogere ordet i rundkredsen inden startfløjt: – Lad os gå ud og vise, at vi er de danske mestre!