Programmet til AGF Gaden 2025
Weekenden byder på landsholdsfodbold, og derfor ligger Superligabolden stille. Det gør Aarhus dog ikke, og i forbindelse med Aarhus Festuge har AGF fået dedikeret hele Grønnegade til et fodboldunivers lørdag den 6. september. Her er programmet for dagen.
Det har altid været en festdag, når Aarhus Walk er løbet af stablen, men i år er arrangementet erstattet af AGF Gaden, som foregår på Grønnegade lørdag den 6. september.
Her forvandles midtbyen til et AGF univers med masser af fællesskab og hviie flag i fokus.
Program:
På scenen kan man dagen igennem opleve forskellige talks. Her er programmet:
Kl. 11.15 / DE SIDSTE PROCENTER
En superliga-trup i 2025 er i en konstant stræben efter at få det meste ud af alle spillere. Så kravene er store og indsigten endnu større. Head of Performance i AGF, Phil Mansfield fortæller om arbejdet med optimeringen af alt omkring truppen og jagten på de sidste procenter.
Kl. 12.00 / 86
AGF’s seneste mesterskab huskes stadig af mange. Næste år har det 40 års jubilæum og i den forbindelse udkommer en ny dokumentarfilm om mesterskabet. Vi har inviteret to spillere fra mesterholdet til en samtale om 1986 – et år, hvor alt gik op i en højere enhed.
Kl. 12.45 / LYDEN AF AGF: LIVE PODCAST MED RASMUS WALLBRIDGE
Velkommen til et særligt afsnit af KSDH.dk’s podcast Lyden AGF – optaget live på scenen. Vært Rasmus Thomsen har gæster med på scenen – blandt andre komikeren Rasmus Wallbridge – som tager temperaturen på AGF’s sæson indtil nu. Og så kigger podcasten også lidt frem mod det, der venter resten af året.
Læs også: Oplev KSDH.dk’s podcast Lyden AGF til AGF Gaden
Kl. 13.30 / QUIZ
Podcast-deltagerne – og publikum – bliver udfordret i en AGF-quiz om fede AGF-præmier.
Kl. 14.00 / NU KOMMER YOUNG GUNS
AGF har sat turbo på talentudviklingen og bygget et nyt akademi. Talentchef Marc Søballe i AGF fortæller om AGF’s talentudvikling og fremtiden som tegner lys og lovende.
Kl. 15.00 / AGF ER IKKE SOM DE ANDRE
AGF skiller sig ud i nutidens fodboldlandskab ved at klubben har lokale ejere. Det er noget som tilhængerne sætter pris på og ønsker at bevare. Mød AGF-tilhænger Jacob Grunnet og bestyrelsesformand i AGF A/S, Lars Fournais.
AGF Gaden åbner klokken 10 i morgen, og her vil man kunne opleve Klub Aros med krea-værksted, AGF 1880, der viser foreningens aktiviteter, live graffiti-maling, udstilling med AGF-trøjer, maskotten Aros og meget andet godt.
Flere AGF Nyheder
-
Jesper Hansens første røde kort: – Jeg føler ikke det er en 100% chance -
AGF Kaptajn: – Vi må aldrig lukke fire mål ind selvom vi er 10 mand -
AGF – Lech Poznan: Tung tirsdag i Champions League -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF