Prisen på Anker: Et nulsumsspil
Tobias Anker blev aldrig forløst i AGF, og derfor er han nu sendt videre til svensk fodbold. Pengene, man i sin tid gav for ham i Vendsyssel, er tilsyneladende blevet hentet hjem igen.
I sidste uge skiftede Tobias Anker AGF ud med IK Sirius FK.
Her skal han fremover tørne ud i den bedste svenske række, og den 23-årige forsvarsspiller udtalte i den forbindelse, at han glædede sig til en ny udfordring, da det simpelthen var blevet for småt med spilletidsmuligheder i Aarhus.
I Sirius har han fået en femårig kontrakt, som binder ham til klubben frem til sommeren 2029, men transfersummen blev ikke offentliggjort i forbindelse med skiftet.
Bold.dk mener dog at vide, at prisen blev 2,5 millioner kroner plus en mulighed for yderligere indtægter til AGF i form af en videresalgsklausul.
Dermed blev pengene for den 193 centimeter høje centerback stort set hentet ind igen af Stig Inge Bjørnebye. I sommeren 2023 hentede man nemlig Tobias Anker for omkring tre millioner kroner i Vendsyssel FF.

Anker nåede at optræde 17 gange for AGF og score to mål i sin tid i klubben.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Viborg FF: For legendernes skyld -
AGF-truppen mod Viborg FF: Links er tilbage! -
Bag fjendens linjer med VFF-fan: – Jeg forventer en livlig kamp -
Optakt AGF – Viborg: De Hviie skal slå tilbage -
Debat: Bør loyalitet ikke gå begge veje? -
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne