Poulsen: – Vi er et rigtig fornuftigt sted
Efter en opstart med visse udfordringer, ser Nicolai Poulsen nu frem mod forårets start på Superligaen.
Nicolai Poulsen har bøvlet med bentøjet i vinteropstarten, men han rundede nu testkampene godt af ved at kanonere sejrsmålet i kassen mod FCK forleden.
Den 31-årige midtbaneterrier sagde efter opgøret, at denne træningsuge ville blive ekstra vigtig for ham personligt, da han stadig følte, at han manglede lidt procenter for at være på sin maksimale ydeevne.
En god træningsuge er også vigtig, fordi konkurrencen i truppen er blevet skarpere og skarpere i den tid, Poulsen har været i klubben. For nuværende er Kristian Arnstad en værdig konkurrent til randrusianerens position, mens også Max Power og Frederik Brandhof står klar i kulissen.
– Vi er et rigtigt fornuftigt sted. Der er god kamp om alle positioner, hvilket er vigtigt, hvis man vil opnå noget, siger midtbanespilleren, som kom til AGF i sommeren 2019.

Siden er det blevet til 174 kampe, fire mål og syv oplæg for den arbejdshidsige kriger, og han glæder sig nu til at mærke liga-intensiteten igen, når Sønderjyske venter på søndag.
– Vi ved, at der er en anden nerve, når der er noget på spil, så det var godt at teste mod FCK i de rammer. Vi glæder os til at få nogle point på spil, siger Poulsen, der har kontrakt med De Hviie til sommeren 2026.
Opgøret mod Sønderjyske spilles på Sydbank Park klokken 16 på søndag.
Flere AGF Nyheder
-
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud -
AGF lancerer tredjetrøjen 2026/2027 -
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv -
Tingager efter testkamp: – Jeg er et godt sted -
AGF – Vendsyssel FF: De Hviie sejrede snævert i hårdspillet træningskamp -
Frederik Emmery på Månedens Hold for første gang -
AGF-spillere besøgte aarhusianske skoler: – Fodbold, fællesskab og læring går hånd i hånd