Poulsen: – Vel et af de største jobs i Danmark
Jakob Poulsen glæder sig til igen at blive AGF’er efter 15 år væk fra klubben. Nu returnerer han som cheftræner og ser frem til at flytte klubben fremad.
Han spillede selv i AGF fra 2008 til 2010, men siden er meget vand løbet gennem åen, og de seneste år har Jakob Poulsen været tilknyttet Viborg FF. Først som assistenttræner og siden som cheftræner.
Nu er han købt fri af sin kontrakt, og AGF og Poulsen er blevet enige om en fire år lang aftale.
Første arbejdsdag for den nye træner er i dag, den 20. juni, hvor han skal møde spillere, stab, administration og presse, inden forberedelserne til Superligasæsonen for alvor begynder.
– Jeg er meget begejstret og glad for den her mulighed. Det er et stort job – vel et af de største i Danmark, og AGF er i det hele taget en spændende og attraktiv klub, som jeg selv har været så heldige at spille for. Siden da er der sket en meget positiv udvikling, jeg som tidligere spiller og som bosiddende i Aarhus har fulgt på nærmeste hold, siger Poulsen til AGF.dk.
– AGF er nu en solid klub, der er et ufattelig godt sted, og jeg ser frem til – sammen med spillerne og resten af de dygtige mennesker i klubben – at bygge videre på det fantastiske fundament, som der er, fortæller cheftræneren.
– Vi står overfor en spændende tid, hvor jeg glæder mig til at bidrage i det vigtige arbejde med at skabe resultater og udvikle dygtige fodboldspillere i et stærkt og professionelt miljø, siger Jakob Poulsen, som allerede er bosat i Aarhus.
Læs også: CV: – Vi haft en meget grundig og god proces
Poulsens aktive spillerkarriere sluttede i Melbourne Victory i 2020, hvorefter han helligede sig trænergerningen.
Den tidligere spiller er netop ved at færdiggøre sin UEFA Pro-licens, som er den højeste træneruddannelse.
Flere AGF Nyheder
-
Optakt AGF – Viborg: De Hviie skal slå tilbage -
Debat: Bør loyalitet ikke gå begge veje? -
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke…