Peacock-Farrell: Jeg er en god all-rounder
Bailey Peacock-Farrell er her til aften blevet annonceret som ny mand i den hvide trøje, og nu er første interview med den nordirske keeper ude.
AGF har i dag styrket målmandsbesætningen på 3F Superliga-holdet med den nordirske landsholdsmålmand, Bailey Peacock-Farrell.
Han skifter fra Premier League-oprykkerne Burnley på en lejeaftale gældende i hele sæsonen 2023/2024, og han glæder sig til den nye udfordring:
– Jeg synes, det er en spændende mulighed at komme til Aarhus. Jeg havde nogle forskellige muligheder, men jeg ville gerne teste mig selv i en ny liga og opleve en anden kultur, fortæller den 26-årige keeper, som har spillet 39 kampe for det nordirske landshold.
Den 1,94 meter høje målmand er venstrebenet og beskriver sig selv som en god allround-målmand:
– Jeg kan spille ud, jeg er en god shotstopper og er god til at komme ud til indlæg, så jeg vil beskrive mig som en god allrounder, fortæller Peacock-Farrell til AGF TV.
Han tilføjes målmandstruppen, der i forvejen består af Jesper Hansen og Jonathan Hutters, men han er ikke kommet for blot at agere træningsspiller, fortæller han:
– Mit mål er at spille så meget som muligt. Jeg vil arbejde hårdt og håber hurtigt at blive integreret i truppen. Der er mange nye ansigter, men jeg håber hurtigt at vænne mig til spillestilen, fortæller nordireren.
Du kan se hele interviewet med Bailey Peacock-Farrell her:
–
Flere AGF Nyheder
-
Studierne indtager Ceres Park: 3000 unge klar til tribunefest
-
AGF straffes med stor bøde og tilskuerstraf
-
Mølgaard er klar til comeback: – Har arbejdet meget med det mentale
-
Lyden AGF: Et hak i tuden for AGF’s mesterskabsdrømme
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Blog: Hvorfor er der ikke nok kvalitet fra bænken?
-
U17 og U19: Farums teenagere levnede ingen point til De Hviie
-
Jacob Nielsen efter akademi-åbning: – Det er en kæmpe milepæl
-
Mortensen: – Det irriterer mig grænseløst