Patrick Mortensen: – Jeg prøver bare at nyde det og tage det hele ind
Patrick Mortensen rundede i går sit Superligamål nummer 100 for AGF, og angriberen satte i den forbindelse lidt ord på præstationen samt rygterne om, at han kunne være på vej til indonesisk fodbold.
AGF’s angrebssituation har været til debat i flere transfervinduer i træk, for hvordan kan man sætte sin lid til en spydspids, som er nærmere de 40 end de 30 år?
Det kan man, når spydspidsen hedder Patrick Mortensen. For han bliver bare ved. Og ved. Og ved.
I seneste sæson blev han Superligatopscorer med sine 20 kasser, og i indeværende sæson har han allerede nettet fire gange. Senest i går aftes, hvor den 36-årige angriber blev matchvinder i 1-0 sejren over Vejle Boldklub.
– Det var et klassemål. Vi øver nogle ting på træningsbanen, og så bliver det eksekveret på en rigtig fin måde. Indlægget var super godt, og opspillet fra midtbanen sad også lige i skabet, så det var dejligt og altid rart at få scoret, sagde Mortensen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse efter sejren.
De tre point mod Vejle bringer AGF op på en aktuel fjerdeplads i Superligaen. To point efter FCK på førstepladsen.

Straffespark eller ej
Mortensens sæson har dog ikke kun været lutter lagkage. Det hele begyndte med nogle brændte straffespark og en masse kritik, men den mentalt stærke anfører har nu ikke ladet sig gå på af modgangen.
– Straffesparksdisciplinen er en disciplin i sig selv, og det er ikke noget, jeg tager med ind i kampen. Det ville gøre mere ondt på mig, hvis jeg brændte to kæmpechancer i åbent spil, fortæller han.

– Jeg prøver bare at nyde det og tage det hele ind. Sådan er det, når man kommer op i årene. Det er noget helt særligt at score foran fansene, og det giver et særligt sus, som man nok ikke kan genskabe i andre jobs, så det er det, jeg fokuserer på.
Til spørgsmålet om, hvem der så skal sparke det næste straffespark for AGF svarer han:
– Det tænker jeg, I må vente og se, til vi får et straffespark igen, siger han med et smil.

Mortensen har scoret på 23 ud af 27 straffespark i Superligaen gennem karrieren.
De mange mål har da også løbende fået udenlandske klubber til at sende forespørgsler på angriberen afsted mod AGF’s kontorgange, og det seneste vedholdende transferrygte har omhandlet et muligt skifte til Frans Putros’ nuværende klub i Indonesien, Persib Bandung.
– Det vil jeg ikke kommentere på. Lige nu har jeg fuldt fokus på AGF, og det projekt vi har gang i. Det, synes jeg, er utroligt spændende, og jeg er enormt stolt over at trække trøjen over hovedet og gå ind som den første med anførerbindet på. Det er jeg dybt taknemmelig for, hver gang, siger Patrick Mortensen, som har kontrakt med De Hviie til sommeren 2026.
Læs også: Patrick Mortensen rygtes til Indonesien
Transfervinduet løber til og med den 1. september, så der kan stadig nå at ske lidt på den front.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Hobro: – Nu kommer vi for alvor i gang -
Positiv dialog mellem Beijmo og AGF -
Trupstatus inden træningslejr: Flere profiler spares -
Lyden AGF holder hvii januar med træningslejr, testkampe og transferrygter -
AGF bliver en del af Kulturpasset: Unge får gratis entré til hjemmekampe -
Avis: Wahlstedt i kikkerten hos de norske mestre -
Lad os lege ‘CV’: Her kommer bud på forstærkninger til hver kæde -
Blog: Tungen skal holdes lige i munden -
Medie: AGF og FCM i kamp om Mikael Uhre -
Oskar Haugstrup forlænger med AGF