Oliver Lund stiller støvlerne på hylden
Oliver Lunds kontrakt udløber 30. juni med AGF, og nu meddeler forsvarsspilleren, at han stopper karrieren.
32-årige Oliver Lund indstiller karrieren. Det har han netop meldt ud på sin Instagram-profil, hvor forsvarsfighteren takker sine tidligere klubber for en god karriere.
– Tak til Herlev IF, AB, FCV (Slagelse), OB, LBK og AGF for at have dannet ramme for min fodboldkarriere og personlige udvikling gennem disse mange år, det har været en fantastisk rejse, som jeg altid vil værdsætte, skriver han blandt andet.
Lund kom til AGF i sommeren 2021 og nåede 33 kampe i den hvide trøje, hvor han ofte løste opgaver på venstre og højre back samt i enkelte tilfælde i midterforsvaret.
Han skriver desuden, at han nu vil bruge mere tid med familien samt færdiggøre sit studie.
– Jeg er meget taknemmelig over at jeg de seneste 15 år, har kunne udleve min drengedrøm som fodboldspiller. Jeg glæder mig nu til at hellige mere tid til min familie og færdiggøre min kandidat på CBS, skriver han.
Lund nåede at optræde i OB, AB, FC Vestsjælland, Lyngby BK og AGF i sin professionelle karriere.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften