En god mulighed
Det er Elkjærs manglende muligheder for spilletid i AGF, som har ført til skiftet, og talentchef, Marc Søballe, beskriver skiftet som en god løsning for begge parter:
– Det er en fin løsning for både os og for Frej, at han kan komme afsted nu, og vi som klub opnår en transfer. Frej har fået en god mulighed i en spændende klub, og vi sender et talent fra AGF ud i Europa, hvilket bliver spændende at følge, og måske det bliver et på gensyn i AGF senere i hans karriere, siger talentchefen til AGF.dk.
– Samtidig er en transfer som denne en blåstempling af det arbejde, som de mange trænere i akademiet laver på daglig basis i AGF, siger Marc Søballe.
Læs også: To AGF-talenter på vej videre i karrieren
AGF tog i går også afsked med en anden ung spiller, da målmanden Viktor de Paoli blev udlejet til Aarhus Fremad. Derudover ser 19-årige William Rygaard ud til snart at være fortid i klubben.







