Nicolai Poulsen: – Vi leverer til UG i forhold til at kæmpe og fighte
Nicolai Poulsen og AGF-mandskabet fik fightet sig til et point på heden i går, og det glæder den 32-årige midtbanespiller.
Fodbold kan være mange ting. Dramatisk, elegant, intenst, grimt, poleret, langsommeligt, hæsblæsende.
I går var det lidt af det hele – men objektive fodboldeksperter vil næppe kalde opgøret mellem Superligaens nummer et og to for et af de smukkest spillede.
Til gengæld var det rigt på tænding, fight og følelser, og det resulterede da også i otte gule kort undervejs i opgøret, som endte 1-1.
Nicolai Poulsen var efterfølgende ganske godt tilfreds, selvom man ikke lykkedes med at sætte specielt mange kombinationer sammen i løbet af de 90 minutters fodbold på MCH Arena.
– Jeg synes ikke, at der var så meget fodboldspil i dag. Og jeg tror også, at dem der så kampen ville sige, at det tog lang tid, og at der var mange stop og dødbolde. Men langt hen ad vejen leverer vi til UG i forhold til at kæmpe og fighte. Og jeg tror måske, at det er, hvad vi skal tage allermest med fra i dag. Det behøver ikke være poleret fodbold hver gang. Man kan også få point på andre måder, siger AGF’s 6’er til Århus Stiftstidende.
Han og resten af AGF-mandskabet havde blot 35 % af boldbesiddelsen, mens skudstatistikken endte på 17-12 i FCM-favør. Til gengæld lykkedes det først i slutminutter hjemmeholdet at blive rigtigt farlige, og derfor endte det altså med remis.
Det ende point holder De Hviie to point foran FC Midtjylland i toppen af tabellen.
I næste runde møder Poulsens mandskab Sønderjyske, mens FCM tager til Randers.
Flere AGF Nyheder
-
Jesper Hansens første røde kort: – Jeg føler ikke det er en 100% chance -
AGF Kaptajn: – Vi må aldrig lukke fire mål ind selvom vi er 10 mand -
AGF – Lech Poznan: Tung tirsdag i Champions League -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF