Neestrup: De har fået Aarhus op at køre
Det er ikke kun i Aarhus, der er begejstring for, hvad AGF præsterer for tiden. Også FCK’s cheftræner Jacob Neestrup havde ros til De Hviie efter søndagens topkamp.
Det ikke ny viden. at det er dramatisk, når de to største danske byer støder sammen i Superligaen – og søndagens kamp var ingen undtagelse. Men efter et kedeligt 4-3 resultat til københavnernes fordel, gav de to cheftrænere hinanden et kram ved slutfløjt.
– Det var en eller anden form for anerkendelse, det var et godt hold, som vi mødte, fortæller FCK’s cheftræner, Jacob Neestrup til Bold.dk.
Neestrup tilføjer efterfølgende også, at han har stor respekt for det arbejde, Uwe Rösler og holdet har gjort i Aarhus:
– Man skal huske at anerkende den måde, som de har fået Aarhus op at køre, siger københavneren.
Smilet tilbage
Hvis man kigger på sidste sæson, var glæden også falmet en del i Smilets By. Her var det kun ét point, der sikrede at nedrykkerne hed Vejle Boldklub og ikke AGF. Så med en sikret top-seks placering i år, er der allerede sket meget på kort tid i Aarhus.
Den stigende fodboldfeber, ses også på de stigende tilskuertal, hvor AGF allerede i efteråret slog rekord. Det kom også til udtryk i søndagens kamp, som blev en af de AGF kampe på udebane med flest tilskuere nogensinde.
Kampen var fyldt med drama, der både bød på straffespark, flotte detaljer og hele syv mål i alt. Det var heller ikke en nem kamp for københavnerne, fortæller hjemmeholdets cheftræner:
– Vi skulle grave dybt, og det skulle vi, fordi vi spillede imod en meget konkurrencedygtig modstander, som er fuldstændig afklaret på, hvordan de vil udtrykke sig på banen. Det er et meget vanskeligt AGF-hold at møde, siger Neestrup.
Nederlaget bevirker, at AGF fortsat ligger på en fjerdeplads med tre point op til Viborg på tredjepladsen og syv point op til FCN på andenpladsen. Medajlejagten fortsætter tirsdag efter pinsen i Randers, hvor der allerede nu er solgt over halvdelen af billetterne til det udvidede udebaneafsnit.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften -
AGF-truppen mod KF Egnatia: Skal posen rystes på ny? -
AGF – Egnatia optakt: De første europæiske point skal hentes -
Emmery på Rundens Hold -
El Cambio-spillere er klar til U17 Africa Cup of Nations med Uganda -
Kapaciteten på Cepheus Park reduceres -
Lyden AGF: Nu vender krigslykken! -
FCK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller