Mortensen forklarer sig efter Brøndby-interview: – Mit hjerte er i Aarhus
Patrick Mortensen leverede et lige lovligt følelsesladet interview til TV 3+ efter sejren over Brøndby IF, hvor han virkede meget ked af, at Brøndby havde tabt. Nu forklarer han situationen.
AGF besejrede på dejligste vis Brøndby IF i sæsonens sidste kamp og fratog dermed Vestegnen en stort anlagt guldfest.
Efter opgøret er Patrick Mortensen blevet udskældt blandt AGF-fans, da han i et meget følelsesladet interview efter slutfløjt blandt andet sagde, at han følte med Brøndby’s spillere og fans, og at han mente at BIF burde være blevet mestre.
Nu forklarer Mortensen sine udtalelser.
– Kære alle. Jeg føler et behov for at forklare mig selv efter søndagens udtalelser, da jeg har modtaget en del kritik fra jer fans. Jeg vil lige slå fast en gang for alle. Jeg har absolut ingen følelser i klemme for Brøndby. Jeg spillede 5 kampe for dem for mere end 14 år siden. Jeg har spillet 192 kampe for AGF. Mit hjerte er her!, skriver AGF-anføreren på Instagram.

– For 20 dage siden blev vores drømme knust, og det gør stadig så ualmindelig ondt at tænke på, så derfor udtalte jeg mig, som jeg gjorde, og det står jeg ved. Jeg blottede mig og vise en side, som man måske ikke ser så tit i denne fodboldverden – jeg viste min empati, skriver Mortensen endvidere.
– I søndags blev andres drømme knust, og det skal vi spillere ikke stå og hovere overfor. Uagtet hvem modstanderen havde været, havde mine udtalelser været de samme. Jeg synes, det er vigtigt, at vi en gang imellem kan vise respekt og empati, forklarer Patrick Mortensen.
Flere AGF Nyheder
-
El Cambio-spillere imponerer for Ugandas U17-landshold i storsejr -
AGF – Sønderjyske optakt: En ny begyndelse -
Stadionstatus: – Der ligger en del overvejelser bag noget så tilsyneladende enkelt som et stadionsæde -
Niklas Backman drømmer om cheftræner-rolle -
Disciplinærinstans dropper AGF-sag mod Silkeborg: – Stærkt utilfredsstillende -
Stadionåbning i Kongelunden fremrykkes -
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne