Mortensen før Hillerød: – Vi gør klogt i at vise dem respekt
Patrick Mortensen ser frem til onsdagens pokalkamp mod Hillerød Fodbold, som har gang i en ganske flot sæson i 1. division.
Årets pokalrejse indledes for AGF onsdag den 24. september med en eftermiddagskamp på Hillerød Stadion.
Her står 1. divisions tredjeplads klar på deres interimistiske hjemmebane i Oddset Pokalens 3. runde, og det er en opgave, som Patrick Mortensen glæder sig til.
– Det er fedt med de lidt mindre rammer. Det er en mental udfordring i forhold til at holde fokus på de rigtige ting, hvor der ikke er så meget uden om, som påvirker tingene. Men jeg tænker, det nok skal blive en fin kulisse, og det er nok årets kamp for dem, så jeg tænker da, der kommer ganske fint gang i den, siger AGF’s anfører.

Han har også skelet lidt tabellen i 1. division og er klar over, at Hillerød bestemt ikke bare er glade amatører.
– De fik en på snuden i weekenden, men ellers har de set virkelig formstærke ud, så vi gør klogt i at vise dem den respekt, de fortjener, men så heller ikke mere end det, fortæller Patrick Mortensen, som går ind til sin pokalkamp nummer 24 for AGF.
Siden ankomsten til klubben i januar 2019 har han været med til at føre holdet frem til en semifinale i 2020 og 2021, en 4. runde i 2022 og 2023 og selvfølgelig den på mange måder frygtelige finale i 2024. Sidste sæson blev det til et exit i kvartfinalen mod Brøndby IF.
Nu venter et nyt pokalridt, og forhåbentligt bliver det et langt et af slagsen.
– Det er en kamp, som vi kommer ind til med respekt, men også en kamp, som vi forventer at skulle videre fra, siger Mortensen.
Læs også: Hillerød Fodbold – AGF optakt: Førstegangsdrama venter i pokalturneringen
Kampen fløjtes i gang klokken 15 på Hillerød Stadion onsdag den 24. september, og der er fortsat billetter at få til de neutrale afsnit på stadion.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Benfica: – Det vi træner og arbejder for hver eneste dag -
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii!