Mortensen før FCK: Intet hold jeg hellere vil møde
Søndag står det 87. indbyrdes opgør mellem AGF og FCK, og Patrick Mortensen glæder sig til at give Champions League-deltagerne noget at tænke over.
AGF møder søndag op til en på papiret svær kamp, når ligaens førsteplads fra FC København gæster Ceres Park.
Patrick Mortensen ser dog frem til opgøret, selvom AGF kommer ind til kampen uden sejr i Superligaen siden august.
– Der er intet hold, jeg hellere vil møde i vores nuværende situation. Jeg synes altid, vi spiller nogle gode, intense kampe mod FCK, siger kaptajnen og uddyber:
– Efter en hård CL-kamp er jeg ret sikker på, at det sidste hold, de vil møde, er os på Ceres Park. Så jeg er rimeligt fortrøstningsfuld og håber på en fed stemning og et godt resultat, forklarer AGF’s topscorer, som har bidraget med fem mål og to assists i indeværende sæson.

En stærk gruppe
Holdet har kun scoret flere mål end Hvidovre, Vejle og Randers i Superligaen i denne sæson, og det har vækket lidt bekymrende miner i fan- og medielandskabet, men på Fredensvang er man alligevel fortrøstningsfuld omkring situationen.
– Vi har en stærk gruppe, som står sammen. Der er ingen tendenser til at folk begynder at give op eller ikke vil det. Folk arbejder og knokler for, at vi får noget ud af det, siger Patrick Mortensen, som kan spille sin Superligakamp nummer 201 søndag aften efter en god træningsuge.
– Vi har trænet godt i denne uge og føler os rustet, og så må vi jo bare ud over stepperne og give den gas, fortæller den 34-årige angriber.
Flere AGF Nyheder
-
Carsten V. Jensen: – Vi havde gerne set, at Felix var fortsat -
Felix Beijmo forlader AGF -
Reportage: Det’ den smukkeste mestermorgen i 40 år -
Video: AGF-fans sender kærlighed til Byens Hold -
Bag om AGFs fejringsdag på rådhuset -
Henrik Dalsgaard: – Alt det udenom er gange tre i forhold til de andre mesterskaber -
Tre AGF’ere på sæsonens sidste Rundens Hold -
Rådmand efter Facebook-fadæse: – En totalt dum tanketorsk -
Rådmand dummer sig i FCM-trøje: – Tillykke til Aarhus, husk den er kun til låns -
Auktion: Byd på guldsofa til fordel for Røde Kors