Mølgaard tilbage på græs
Tobias Mølgaard var i dag med på træningsbanen for første gang længe.
28-årige Tobias Mølgaard har haft store op- og nedture i sin tid i AGF.
Efter skiftet fra Vejle Boldklub i sommeren 2022 bed forsvarsspilleren sig fast og blev en sand stjerne på Uwe Röslers mandskab, hvor han både kunne gøre sig som stopper og wingback.
Men det er efterhånden længe siden, man har set noget til den stærke krøltop, der har døjet med en diffus skade i hele 2024.
Først blev det meldt ud, at han døjede med efterveer fra forstrækninger i baglårene, der opstod i de sidste kampe i 2023, men da han kortvarigt var tilbage mod OB den 3. marts i år reagerede kroppen skidt, og efter lang tids diagnosticering kom man frem til, at der var tale om en “high hamstring” plus et riv i en muskelsene, og comebacket har derfor ladet vente på sig.
I dag var han dog, ifølge Campo.dk, med på træningsbanen, hvor Mølgaard deltog i opvarmningen samt de indledende øvelser med bold.
Læs også: Mølgaard på vej retur: – Jeg glæder mig ufatteligt meget til at smaske ind i den første duel
Herefter trænede han individuelt på Fredensvang.

Mølgaard har spillet 58 kampe for AGF. Kontrakten løber til sommeren 2028, og nu tyder det altså på, at vi snart får ham at se i aktion igen.
Flere AGF Nyheder
-
Sidste test gav endnu en sejr til De Hviie -
Egbedi skifter til IK Sirius -
Høj intensitet i tæt affære mellem AGF og Union Saint-Gilloise -
Ung keeper udlejes igen til Fremad -
Kahl med den nye kontrakt: Elsker at være i Aarhus og AGF -
Cheftræneren med klart fokus for træningslejr: – Her skal vi være skarpe -
Mads Hedenstad: – Jeg føler mig hjemme her -
Lyden AGF: Kommer der mon en nier? -
CV efter Emmery-forlængelse: – Har gennemgået en meget stærk udvikling -
Emmery forlænger med AGF