Mikael Anderson: – Selvfølgelig vil AGF altid være attraktivt
Mikael Anderson rygtes til dansk fodbold, og han udelukker overfor Viaplay ikke, at AGF kan være en mulig fremtidig arbejdsgiver.
KSDH.dk kunne i går berette, at tre store danske klubber – herunder AGF – udviser interesse for at hente Mikael Anderson hjem til Superligaen efter sit år i svenske Djurgården.
Den 27-årige midtbanespiller har optrådt 22 gange for svenskerne og scoret otte mål samt lavet tre assists for Djurgården, men alligevel skulle han personligt have interesse i at tage videre.
Læs også: KSDH erfarer: Mikael Anderson i dialog med tre danske klubber
Overfor Viaplay bekræfter han, at AGF altid vil være interessante for ham:
– Der er selvfølgelig lidt interesse, og det kender jeg selvfølgelig til.
Kunne det være interessant at skifte hjem igen?
– Det er nok ikke et dumt bud. siger Anderson, som spillede ungdomsfodbold i AGF, inden turen gik til FC Midtjylland. I 2022 kom han tilbage til AGF, og i 2025 blev han solgt til Djurgården.
– Jeg tror, alle kender mit forhold til AGF, det er en klub, som står mit hjerte meget nært, men der er meget, der skal til, for at puslespillet falder sammen, men selvfølgelig er AGF interessante, når jeg skal hjem til Danmark, siger han.

– Der er ikke noget konkret lige nu. Lige nu spiller jeg for Djurgården, og det er det, jeg fokuserer på. Men selvfølgelig vil AGF altid være attraktivt.
AGF har indtil videre sagt farvel til Felix Beijmo og Patrick Mortensen i dette transfervindue, mens Sebastian Jørgensen og Rasmus Carstensens lejeaftaler er afsluttet. Derudover har Henrik Dalsgaard kontraktudløb med De Hviie.
Flere AGF Nyheder
-
Stadionstatus: – Der ligger en del overvejelser bag noget så tilsyneladende enkelt som et stadionsæde -
Niklas Backman drømmer om cheftræner-rolle -
Disciplinærinstans dropper AGF-sag mod Silkeborg: – Stærkt utilfredsstillende -
Stadionåbning i Kongelunden fremrykkes -
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne -
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned