Mere end en fodboldklub: Om lokalforankring, socialt ansvar og bæredygtighed – og hvorfor det er vigtigt i AGF

Med AGF’s ansvarlighedsstrategi inddrager klubben fans, sponsorer og øvrige omkring klubben arbejdet omkring socialt ansvar og bæredygtighed. Men er der mere end ophøjet virksomhedskommunikation og branding bag de fine ord og strategier? KSDH.dk har mødt Sine Hausner, Bæredygtighedsansvarlig i AGF, for at konkretisere strategien “Side om Side.”

I 2020 præsenterede AGF en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, som har til formål at gøre klubben mere klimavenlig. AGF blev dermed den første Superligaklub til at arbejde strategisk med bæredygtighed. Samtidig igangsatte man et ansvarlighedsspor, og samlet kaldes strategien “Side om Side.”

Sine, med det velklingende efternavn, Hausner, har siden 2022 haft ansvaret for at implementere strategien, tænke nyt og justere og evaluere de tiltag, der allerede er gjort.

Hun er søster til den tidligere AGF-spiller, Sebastian Hausner, mens både mor og stedfar også har haft roller i klubben fra Fredensvang. De Hviies DNA løber dermed i årerne på Sine, som har søsat en lang række initiativer for at konkretisere, hvad det vil sige at tage ansvar som Superligaklub.

Her giver hun indsigt i, hvorfor det er vigtigt at bruge ressourcer på at involvere sig i lokalsamfundet for en klub som AGF.

Ansvar eller ej – vi elsker vores klub

AGF er ikke bare en traditionsbåren klub. Det er også en hæderkronet én af slagsen med mange titler og store øjeblikke i scrapbogen. Klubben fra Fredensvang blev stiftet i 1880, og siden professionaliseringen af klubfodbold har holdet med rette kunne påtage sig titlen “Byens Hold.”

Fans og opbakning er der nok af – og det er fodbolden, der samler.

Så hvorfor er der egentlig behov for at bruge ressourcer på bæredygtighed og socialt ansvar?

– I en klub som AGF, som er så bundet op på traditioner, kultur, historie, den lokale forankring og fællesskaber, der mener vi, at klubbens position i byen lægger op til, at man tager noget ansvar. Fansene er en kæmpe del af fodboldoplevelsen, så det handler om at implementere tiltag, som løfter tingene i fællesskab, fortæller Sine Hausner.

– Det er vigtigt for os, at man som AGF-fan og aarhusianer kan identificere sig med det ansvar, som vi tager, og at man kan se meningen med det, forklarer hun.

Klubben har to spor i ansvarlighedsstrategien: Brede Skuldre, som omhandler klubbens sociale ansvar og Lette Fødder, som omhandler miljø og bæredygtighed.

AGF samarbejder både med virksomheder, NGO’er og andre aktører omkring initiativer, som sætter sit præg på samfundet på den ene eller anden måde.

– Det udspringer af, at vi er en stor aktør i Aarhus. Vi føler, vi har et ansvar overfor dem, der støtter os og lægger deres penge i klubben, vi har et ansvar overfor byen. Det er helt klart et ansvar, som vi gerne vil påtage os, siger Sine Hausner, som løbende identificerer udfordringer i det lokale for at finde nye projekter, som klubben kan påvirke og skubbe på.

– Vi identificerer vores problemer i det lokale, det der står klubben nært, og det der er relevant for Aarhus. Vi tager udgangspunkt i de udfordringer, der er i Aarhus – eksempelvis ensomhed eller udfordrede unge. Qua vores gode ry og rygte på ansvarsområdet er der mange, der henvender sig, fordi vi kan noget, som mange andre ikke kan, forklarer AGF’s bæredygtighedsansvarlige.

Fællesskabets kraft

Strategisnak og virksomhedslingo kan hurtigt tage fokus væk fra det, det egentlig handler om, når man taler eller virksomhedsansvar, også kendt som Corporate social responsibility. Men i AGF er strategien konkretiseret i alverdens initiativer. Startblokken, Ombold, Kulturpasset, Den Hviie Skov, Julehjælp og synstolkning til hjemmekampe er blot nogle af de projekter, som er sat i søen.

AGF Walks har også været en stor succes, der har givet særdeles positiv feedback.

– Alle vores initiativer tager udgangspunkt i et samfundsproblem, så vi skaber noget, der er relevant. AGF Walks opstod fordi Steno Diabetes Center rakte ud til os, fordi mænd har et generelt sundhedsproblem og er dårligere end kvinder til at passe på sig selv. De går mindre til lægen, og de bliver mere ensomme. Vores publikum er 70 % mænd, så det ville være oplagt at lave noget fedt i fællesskab. Det skulle være et mandefællesskab, og det, der skulle trække gutterne til, var deres kærlighed til AGF, forklarer Sine Hausner om AGF Walks, som helt lavpraktisk er et mandefællesskab, hvor man går ture en gang om ugen akkompagneret af AGF-personligheder som Jacob Nielsen, Carsten V. Jensen, Jakob Poulsen og mange andre.

– Der forskes i, om en fodboldklub kan mobilisere mænd ind i et sundt fællesskab. Så går de tur og snakker om AGF og alt mellem himmel og jord. De har skabt et godt fællesskab, og der er god aktivitet i deres interne gruppe, siger Sine Hausner, som selv forsøger at styre projektet fra afstand, da der jo er tale om et mandefællesskab.

– Noget af det fede ved projektet er også, at det er med til at åbne klubben lidt op. Vi har haft flere af vores medarbejdere i klubben med, og de kommer altid tilbage og takker for en mega god oplevelse. Det er ikke kun fansene, det betyder noget for, det betyder også noget for vores folk her i klubben at møde mændene på den her uformelle måde.

– Da CV kom tilbage fra turen sagde han: “Tænk, at nogle af de her mænd har siddet på tribunen i 20 år, og de kender ikke hinanden. Det gør de nu!” Så de får et netværk og nogle relationer ud af det, fortæller Sine Hausner.

– Det kan jo så også give nogle sidegevinster i forhold til, at man får mere lyst til at tage på stadion, hvis man har nogle, der lige skriver inden kampen, men umiddelbart er det for at give noget retur til dem, der støtter os og skabe et rum for dem.

Og det er der jo også kvinder, der kan have behov for – så Sine afviser da heller ikke, at et lignende initiativ for det modsatte køn kan være en fremtidig mulighed:

– Lige nu er vi en del af et forskningsprojekt, men jeg udelukker da ikke, at vi laver noget lignende målrettet kvinder.

Såfremt man ønsker at blive en del af mandefællesskabet kræver det tilmelding – hvilket er gratis – via AGF’s hjemmeside.

Støtte til udfordrede unge

Samfundsansvar handler også om at tage vare på samfundets svageste – og dem, der har brug for lidt ekstra hjælp for at finde deres plads.

Det ansvar påtager AGF sig via projekter som Startblokken og Kulturpasset:

– Vi er, sammen med VSK, blevet en del af Startblokken under Danmarks Idrtæsforbund. Man bruger nogle af de fællesskabsmekanismer, der er i idræt og foreningslivet og det netværk, som AGF har i erhvervslivet til at tage nogle unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelse, ind og give dem noget fællesskab, selvværd og tro på egne evner gennem idræt og undervisning, og så er målet, at de unge skal ende i uddannelse eller job i en AGF-virksomhed, forklarer Sine Hausner, som allerede ser resultater af initiativet:

– Vi har fået god feedback efter et halvt år. De har et rigtigt godt sammenhold, bor sammen ude i Vejlby og har i 2026 taget fat på virksomhedsdelen. Flere af partnerne har tilkendegivet, at det er et super projekt. Så jeg har en klar forventning om, at vi nok skal få nogle unge mennesker godt videre i livet ad den vej, siger Hausner.

– Vi er også en del af kulturpasset. Kulturstyrelsen har afsat nogle penge til kulturpasset, som kan benyttes på forskellige foreningsaktiviteter eller billetter til kultur, som det er i vores tilfælde. Så vi har signet op som aktør, så man kan bruge det inde på vores billetside. Det hænger også meget tæt sammen med projektets i Startblokken, hvor man arbejder med de unge og beskæftigelsen.

En grøn profil kan give grønne tal på bundlinjen

Det andet spor i AGF’s ansvarlighedsstrategi kaldes Lette Fødder, og her arbejder klubben for at mindske ressourceforbrug – og sikre en mere bæredygtig drift. Endnu et spor, man som fan måske kan tænke, ikke berører en som bare gerne vil se fodbold, men tilhængerne er nu også en stor del af dette strategispor, fortæller Sine Hausner:

– Det er jo vigtigt, at vi har fansene med på de ting, vi implementerer. Det mest synlige tiltag, vi har gjort – som fansene nok kender bedst – er vores affaldssortering på stadion. Da vi startede blev alt smidt til forbrænding. Nu er vi oppe på, at 50 % af det affald, der generes kan sendes til genanvendelse. Det ville vi aldrig være lykkes med, hvis ikke det var fordi, at fansene tog action på den del.

Udover affaldssortering er der siden 2020 blevet arbejdet med mange ting såsom lyset omkring stadion og flere interne systemer er udskiftet, så man bedre kan kontrollere vand og varme.

– Hvert år laver vi et CO2-regnskab. Det bruger vi til at identificere, hvor vi gør mest skade, om man vil. Det er et styringsredskab, så vi kan se, hvilke dele af forretningen, der udleder mest CO2. Der, hvor vi udleder meget, er på tekstiler, på mad og drikke og transport. Dermed kan vi målrette vores indsatser bedst muligt, fortæller Sine.

På baggrund af udledningen på tekstiler har klubben igangsat initiativet “Jeg har været AGF-trøje,” hvor kasserede spillertrøjer blev lavet om til en ny kollektion. Samtidig donerer AGF hvert år en masse tøj til Røde Kors, som sælges videre til fordel for deres lokale julehjælp.

Lige for tiden er det stadionbyggeriet i Kongelunden, der tager fokus – ikke bare for fansene, men også for Sine:

– Meget af vores arbejde med miljø og klima handler nu om at kigge ind i, hvordan tingene skal se ud, når vi kommer tilbage i Kongelunden. Skal vi have en ny kop? Skal vi kigge ind i fantransporten? Kan vi gøre noget for at skabe nogle samkørselssystemer? Der er masser af muligheder, fortæller hun.

Alt dette lyder jo ganske fornuftigt, men hvad med økonomien? Kunne man dog ikke bare købe en ny angriber for de penge, som bruges på at implementere affaldssortering? Eller findes der en økonomisk gulerod ved at være foran på ansvarlighedsområdet?

– For nogle år siden kiggede man ind i, at der ville komme en kæmpestor lovgivningspakke fra EU, som gjorde børsnoterede virksomheder forpligtede til at rapportere på 1140 punkter. Den har man trukket lidt i land igen, men det er klart, at hvis vi ender i en situation, hvor alt skal rapporteres, så har det økonomiske fordele, fordi så skal alle virksomheder dokumentere, og så vil det have  fordele at have sat alt det her i gang. Og vi bliver på samme tid mere attraktive overfor partnere, når vi viser, at vi tager samfundsansvar, forklarer Sine Hausner.

Ansvarlighed som konkurrenceparameter

Der findes altså gode grunde til, at man som professionel fodboldklub – og aktieselskab – hver dag arbejder for at blive en lille smule grønnere – og tage ansvar i lokalsamfundet.

Men hvordan ser det ud hos de øvrige danske klubber? Er emnet blevet et konkurrenceparameter?

– Flere af vores konkurrenter er kommet efter det og er blevet bedre. FCK og FCM er en del af større koncerner, og de er blevet fanget i en compliance-øvelse og skal per lovgivning rapportere, så de har taget nogle store skridt på området. På socialområdet er der mange fodboldklubber, som har været gode i mange år. Det bor jo lidt i fodbold, det her med at man giver noget tilbage til lokalområdet. Men vi er i toppen. Uanset hvad der sker i Superligaen, så starter og slutter vi i toppen af tabellen på bæredygtighed, fortæller AGF’s bæredygtighedsansvarlige, som – ligesom fansene – motiveres af kampdagene:

– Vi sidder jo her på kontoret mandag til fredag, men når vi møder op ude på stadion og ser alle de ting, vi har arbejdet hen imod – at min del af oplevelsen derude spiller, med de mennesker og omgivelser, det kan næsten være helt rørende at skabe glæde og sammenhold på den måde. At arbejde for at skabe glæde og fællesskaber, det er meget motiverende, siger Sine Hausner.

Ansvarlighedsstrategien løber fra 2020-2026, og AGF er derfor i skrivende stund i færd med at udarbejde en ny strategi på området.

Du kan lytte til hele interviewet med Sine Hausner hos podcasten Lyden AGF.