Medie: Jens Jønsson skriver kontrakt med AGF
Jens Jønsson har trænet med på Fredensvang, siden AGF-truppen vendte retur fra sommerferie, og nu melder Bold.dk og Tipsbladet, at parterne er blevet enige om en aftale.
33-årige Jens Jønsson er uden kontrakt efter mange år i udenlandsk fodbold, og det fik ham og AGF til at indgå en aftale om, at han kunne træne med og holde formen ved lige i Aarhus over sommeren.
Nu ser det dog ud til, at aftalen udmønter sig i mere end træning.
AGF og Jønsson er nemlig ifølge Bold.dk og Tipsbladet meget tæt på at være enige om en kontrakt, der løber til sommeren 2028.

Jønsson fik sit seniorgennembrud i AGF, hvor han debuterede i 2012. Siden blev det til 120 kampe med to mål og fem assists til følge i den hviie trøje.
Herefter gik turen til Konyaspor i Tyrkiet i 2016, hvor han spillede 119 kampe, inden Cadiz stod klar med en kontrakt i Spanien. Her nåede han 61 kampe, og så havde AEK Athen snøren ude efter midtbanespilleren. Han fik 107 kampe, scorede tre mål og lagde op til to hos grækerne i perioden 2022-2026.
Jønsson har optrådt for samtlige ungdomslandshold, og det er desuden blevet til en håndfuld A-landskampe for Danmark.
De rette kompetencer
På Fredensvang har Jens Jønsson både trænet med som midtbanespiller, centerback og højre centerback i Jakob Poulsens tre-mandsforsvar, og signingen giver god mening oven på en sommer, som indtil videre har sendt både Felix Beijmo og Henrik Dalsgaard ud af døren, mens Nicolai Poulsen ikke har været i fulde omdrejninger på grund af sine udfordringer med akillessenerne.
Derudover betyder Patrick Mortensens farvel til AGF også, at rutine og lederskab vil kunne gavne truppen – og dét er netop kompetencer, som Jønsson besidder.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne -
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned -
Niklas Backman forlader AGF -
Head of Merchandise i AGF: – Klubbens historie vejer tungt i alt, hvad vi foretager os -
James Bogere scorer igen for Ugandas A-landshold -
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen