Medie: Inter er meget interesseret i Yann Bisseck
Yann Bisseck kan måske skifte De Hviiie fra Fredensvang ud med Nerazzurri fra Milano denne sommer.
Det er ikke en hemmelighed, at vores tysker er meget eftertragtet hos de helt store klubber, og nu melder Champions League-finalisten Inter Milan sig også ind i kampen om Yann Bisseck.
Inter-mediet FcInter1908 kan søndag berette, at AGF’s Yann Aurel Bisseck er et meget varmt emne hos dette års Champions League-finalister fra Milano.
Ifølge Inter-mediet har klubben lagt den tabte Champions League-finale bag sig og er nu på jagt efter forstærkninger til den kommende sæson. Her er der bl.a. fokus på forstærkninger til midterforsvaret, og Inter skulle altså være meget interesseret i Yann Bisseck som klubben betragter som en meget interessant profil.
Klubben vil i de kommende dage vurdere, om de skal hente Bisseck til Milano. De har nemlig travlt, da de eftersigende helst vil slå til inden U21-EM. Yann Bisseck og det tyske U21-landshold spiller deres første kamp i EM-slutrunden den 22. juni 2023.
Ifølge B.T. ligger frikøbsklausulen et pænt stykke over 50 millioner kroner, men håbet i AGF er, at der kan opstå en budkrig mellem interesserede klubber, så prisen kan stige. Helt sikkert bør det dog være, at sælger AGF Yann Bisseck denne sommer, kommer salget til at slå den tidligere transferrekord fra salget af Albert Grønbæk til Bodø/Glimt til 25 millioner.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF: VM venter… og det gør CV også -
AGF lancerer ny hjemmebanetrøje torsdag den 11. juni -
Farzam Abolhosseini om AGF’s transfervindue: – Kan blive svært at lave det helt store salg -
Transferprofil: Arnstad på blokken i Sporting -
De unge på vej: Hvem skal vi holde øje med fra egne rækker? -
Lejeaftale på plads: Rekorddyr fornøjelse for AGF -
AGF lancerer nyt ambassadørkorps for gymnasieelever -
AGF kan opleves til dette års Folkemøde på Bornholm -
Kampprogram 2026/2027: Se AGF’s kampe i Grundspillet -
Lyden AGF er klar med den store trupgennemgang og transfersnak sommeren 2026