Mattias Tesfaye nyder fodbolden som frirum: – Familien er altid over arbejdet, men AGF er det vigtigste

Mattias Tesfaye er kendt som politiker og minister, men bag det alvorlige ydre gemmer der sig en inkarneret AGF-fan, som nyder fodboldens fællesskab og frirum. Her fortæller han om tilhørsforholdet til De Hviie, fodboldens indflydelse på politik og livet som AGF-tilhænger bosat på Vestegnen.

Mattias Tesfaye kom til verden i 1981 på Århus Kommunehospital og voksede op i Vejlby, hvor fodboldbanerne i VIK blev frekventeret på ugentlig basis. Siden uddannede han sig til murer, blev engageret i politik og flyttede til noget så slemt som Vestegnen.

Det politiske virke har bragt ham forbi Danmarks Kommunistiske Parti, Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, og han både været Udlændinge- og integrationsminister, Justitsminister og varetager i dag hvervet som Børne- og undervisningsminister. 

Selvom karrieren kræver stort fokus – og tager de fleste timer i døgnet, så har fodbolden altid fyldt – og fylder stadig for Tesfaye.

– Det gælder om at have prioriteterne på plads, så jeg har sagt til min kone, at familien altid er over arbejdet, men AGF er det vigtigste, fortæller ministeren, som er søn af etiopieren Tesfaye Mamo og Social- og sundhedsassistent Jytte Svensson. Det var dog ikke dem, der introducerede ham til verdens fineste klub i sin tid.

– Da jeg gik i børnehave og skulle til at i skole i 1986, vandt AGF mesterskabet. Det var generelt et godt fodboldår med VM i Mexico, så der blev bare startet en livslang kærlighed til fodbold i det hele taget, men AGF i særdeleshed, fortæller Tesfaye.

Han kunne i de følgende år opleve de gode tider med flere pokaltitler og gode præstationer i ligaen. Efterhånden som han blev ældre, blev tilhørsforholdet til klubben også stærkere og stærkere.

– Jeg begyndte rigtigt at komme med venner på stadion i 1995. Det var lige dér, der var en ny gylden periode. Desværre ikke så lang, men vi vandt da pokalen i 1996. Der rejste jeg med rundt til kampene med busser og var også en tur i Karlsruhe på away, fortæller ministeren med henvisning til AGF’s opgør mod tyskerne i Intertoto Cup der endte med et 3-0 nederlag til De Hviie i juli 1995.

– Det bedste minde med De Hviie er pokalfinalen 1996, hvor jeg var 15 år. Vi tog derover med busser og vandt over Brøndby. Solen skinnede, og alting var bare godt. Det er sidste gang, vi har vundet noget. Det er krafteddeme mange år siden!, reflekterer den i dag 44-årige AGF-tilhænger.

Modsætningsforhold som identitetsskaber

Mattias Tesfaye bliver ikke bare konfronteret med sine modstandere på Christiansborg. Aarhusianeren har nemlig valgt at bosætte sig på Vestegnen, hvor arvefjenderne holder til. Netop modsætningsforholdet har gjort båndet til AGF ekstra tæt, fortæller politikeren.

– Mine naboer, mine venner… Alle omkring mig er jo ikke bare lidt interesseret i Brøndby… der er en helt vild kultur omkring Brøndby på Vestegnen, som betyder rigtigt meget for deres identitet og selvforståelse, og det gør så bare, at jeg går helt i modfase som AGF’er og bliver endnu mere inkarneret. Jeg ved, hvis vi taber en kamp mod Brøndby, så kommer jeg til at høre på det hver eneste time hele den følgende uge, og jeg kan ikke stå i kø i Netto uden at nogen prikker mig på skulderen og lige minder mig om det. Så jeg er ikke blevet mindre AGF’er af at flytte væk. Tværtimod, fortæller Tesfaye.

Han drager i samme omgang en parallel til andre samfundsgrupper, hvor de samme tendenser gør sig gældende.

– Jeg taler nogle gange med de tyrkere, som bor på Vestegnen, som siger, de bliver mere tyrkiske af at være udvandret til Danmark. Så nogle gange føler de sig næsten mere tyrkiske end tyrkerne, når de besøger Tyrkiet. Sådan kan jeg også godt have det, når jeg besøger Aarhus. Jeg kommer næsten til at overgøre det, fortæller han.

Et dobbeltliv

Som politiker – og særligt som minister – har folket det jo med at stille en til ansvar for ens handlinger, og det fik Mattias Tesfaye at føle, da han i 2020, mens han var Udlændinge- og integrationsminister, lagde et drillende tweet ud i æteren. FCK skulle møde Manchester United i Europa League, og ministeren sneg sig til tasterne:

“FCK-United? Jeg kunne aldrig drømme om at håbe de klubber nogensinde vandt en fodboldkamp. Men hvem håber jeg mest på taber? Jeg håber på nederlag til Judas Stage og Kamil Paycheck”, skrev Tesfaye, hvilket fik FCK og Spillerforeningen til at reagere, og det endte med at ministeren måtte undskylde:

– Jeg lever et dobbeltliv med politik og fodbold og kan generelt godt lide, at politik og fodbold ikke har noget med hinanden at gøre. Men her var jeg jo minister og mente så noget, hvor jeg overtrådte en usynlig grænse, da det tappede ind i sagen med Stages lejlighed, fortæller ministeren.

– Der er andre steder, hvor katolikkerne holder med Celtic og protestanterne holder med Rangers, Barcelona er repræsentanter for Katalonien og der ligger noget dybere historisk. Det stikker dybt i nogle lande, hvor fodbold handler om meget mere – og splitter. Det er positivt, at vi har regionale klubber i Danmark, hvor fodbold er sjov og ballade, og alle kan mødes om det, forklarer Mattias Tesfaye.

– Vi skal være glade for, at folk ikke implicit tror, at du har nogle bestemte politiske standpunkter, fordi du har en fodboldtrøje på.

Han har dog stadig FCK som dem, han helst ser AGF slå.

– Det trækker tilbage til dengang, B1903 og KB slog sig sammen. Det er gerningsstedet for noget af det, der er irriterende ved moderne fodbold, hvor penge fylder så meget, og historien på en eller anden måde forsvinder, fortæller ministeren.

Selvom politik og fodbold er forskellige verdener i Danmark, så fylder begge dele nu en del på de bonede gulve på Christiansborg. Her er fodbold noget, som binder kollegerne sammen – selv når bølgerne går højt om forhandlingsbordet.

– Der bliver talt mere fodbold på Christiansborg, end man lige skulle tro. Der er så meget på Christiansborg, som splitter den arbejdsplads, for folk er der jo, fordi de repræsenterer forskellige partier. Så man er nødt til at have noget, der bryder partistrukturerne og forener, og der er fodbold altid godt at vende. Sådan tænker jeg også, det er ude på arbejdspladserne. Det er en stor styrke, og det binder folk sammen, siger Tesfaye.

Læs også: Peter Viggo Jakobsen er altid klar til krig med AGF: – Vi bygger på nu

Flugten fra virkeligheden med Tøfting og co.

Når talen falder på minderne med De Hviie og Tesfayes favoritspiller, så melder en gammel kending sig – ikke bare for fodboldkvaliteterne, men for hele udstrålingen og symbolet i at have en spillertype som ham.

– Jeg kan godt lide, når der er Aarhusdrenge på holdet, så det er Tøfting. Det er ikke så velfriseret. De nye spillere er jo meget ordenlige og pæne og veltrænede. Der kan man godt nogle gange savne lidt mere kant og friktion. Det er nok også et udtryk for, at hele samfundet er blevet lidt mere pænt og velfriseret. Der repræsenterer Tøfting et andet Aarhus, som jeg synes, AGF skal have i sig. Vi skal ikke have 11 af den slags på banen, men det er også en del af AGF, som trækker tråde tilbage i klubbens historie, fortæller Tesfaye.

Læs også: Rasmus Tantholdt bærer AGF i hjertet: Karantæne fra Parken, livefodbold i Helmand og gåsehud med Graulund

Tesfaye bruger også fodbolden som et fristed fra de alvorlige sager, han sidder med på kontorerne til dagligt.

– Mit arbejdsliv er jo meget alvorligt med paragraffer og vigtige papirer hele tiden. Så er det bare fedt med fodbold. Der er ikke rigtigt noget facit. Folk kan jo argumentere alt det de vil for FCK, men det kommer man jo ikke til at holde med FCK af. På den måde er det lidt det modsatte af politik, og det kan jeg meget godt lide. Det er lidt et frirum, siger politikeren.

– Nogle går til yoga, andre går til rockkoncerter, og nogle går til fodbold. Det er en anden virkelighed. Der er ikke så meget andet end bolden og kridtstregerne at forholde sig til i 90 minutter, siger Mattias Tesfaye.

Du kan høre hele interviewet med Børne- og Undervisningsministeren her: