Målscorer Mortensen: Jeg er rimeligt lettet
AGF lykkedes med at avancere til Oddset Pokalens semifinaler efter en noget drabelig affære søndag eftermiddag – målscorer Mortensen kunne efter godt 90 minutters spil ånde lettet op og nyde det samlede resultat.
En skidt første halvleg betød, at AGF var bagud 2-0 ved pause, men i anden halvleg lykkedes det Patrick Mortensen at mosle kuglen over stregen, og det viste sig at være nok til at avancere samlet 3-2. Kaptajnen var en lettet mand efter opgøret.
– Jeg er rimelig lettet, vil jeg sige. Vi var halvpressede i første halvleg. Vi havde egentlig snakket om, at vi godt vidste, de ville komme buldrende ud i den her fantastiske atmosfære, og der var det vigtigt for os at dræbe det lidt, forklarer angriberen til DR.
Stress kom ind i spillet
Som nævnt var 1. halvleg bestemt ikke noget at skrive hjem om set med hviie briller, og Mortensen var da også skuffet over holdets præstation i de første 45 minutter.
– Problemet var, at vi bringer al den stress med ind i spillet, og så får vi slet ikke spillet ordentligt. Det, synes jeg, vi gør lidt bedre i anden halvleg, siger Mortensen, som scorede til 2-1 i det 49. minut i et opgør, der bød på mange spilstop og infights.
– Det var egentlig fuld bevidst, at vi tog os lang tid til indkast, frispark og sådan nogle ting, så vi kunne ødelægge deres tempo lidt, forklarede topscoren efterfølgende.
AGF’s semifinalemodstander findes senere søndag aften ved lodtrækning.
Flere AGF Nyheder
-
Studierne indtager Ceres Park: 3000 unge klar til tribunefest
-
AGF straffes med stor bøde og tilskuerstraf
-
Mølgaard er klar til comeback: – Har arbejdet meget med det mentale
-
Lyden AGF: Et hak i tuden for AGF’s mesterskabsdrømme
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Blog: Hvorfor er der ikke nok kvalitet fra bænken?
-
U17 og U19: Farums teenagere levnede ingen point til De Hviie
-
Jacob Nielsen efter akademi-åbning: – Det er en kæmpe milepæl
-
Mortensen: – Det irriterer mig grænseløst