Luka Callø hjemkaldes fra lejemål i Kolding
19-årige Luka Callø blev i vinter udlejet til 1. divisionsklubben Kolding IF for hele året, men AGF har nu kaldt ham hjem før tid. Han er dermed med, når Superligaholdet starter op med træningen igen om godt et par uger.
Luka Callø har været et særdeles omtalt navn i fankredse i Aarhus – og nu får han igen chancen for at vise sig frem i AGF.
Den 19-årige forsvarsspiller har siden februar været udlejet til Kolding IF, men efter ni kampe sydpå er han nu igen at finde blandt De Hviie helte.
Det sker på trods af, at den oprindelige lejeaftale med 1. divisionsklubben lød på, at Callø skulle være afsted hele 2025.
Her var han med til at slutte på rækkens 4. plads i den netop overståede sæson.
– Vi ser frem til at få Luka hjem med en god erfaring fra foråret. Det er vigtigt for os at få de unge spillere integreret på Superliga-holdet, og nu kommer en af vores egne drenge hjem med en ny udviklende oplevelse og klar til at kæmpe for en plads, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til AGF.dk.

Callø fik seniordebut for De Hviie i april 2024 i en kamp mod Brøndby IF og har i alt optrådt ni gange for mandskabet.
Han kom til Fredensvang fra Skødstrup SF som U11-spiler og var blandt andet med til at vinde den jyske pokalturnering med U19-holdet sidste år.
Han er desuden noteret for 10 U19-landskampe for Danmark, som han også skal repræsentere denne sommer til EM-slutrunden.
Læs også: Luka Callø på rette vej: En duelstærk ledertype
En spændende tid for den unge mand – velkommen hjem, Luka!
Flere AGF Nyheder
-
AGF Kaptajn: – Vi må aldrig lukke fire mål ind selvom vi er 10 mand -
AGF – Lech Poznan: Tung tirsdag i Champions League -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF -
Lyden AGF: Hvem er sommeropstartens vindere og tabere?