Kristian Arnstad: – Jeg ønsker bare at blive bedre og bedre
Arnstad er glad for at være tilbage på Fredensvang og ser frem til en opstart, som byder på spændende træningskampe, inden Superliga og Champions League-kvalifikation venter.
Kristian Arnstad er sammen med holdkammeraterne tilbage på træningsbanen i denne uge, og den 22-årige nordmand glæder sig over gensynet med alle i- og omkring klubben efter nogle ugers ferie:
– Det har været fantastisk dejligt at komme tilbage. Vi har haft en lang sommerferie, så jeg har egentlig gået og ventet på at komme tilbage til Fredensvang. Det er dejligt at se gutterne, og alle der arbejder her igen, siger Arnstad, som har brugt ferien med familien – og samtidig holdt formen ved lige.
Derudover har TV’et selvfølgelig kørt i forbindelse med den igangværende VM-slutrunde.
– VM er det største mesterskab, så der følger jeg selvfølgelig med. Det giver også blod på tanden i forhold til fremtidens landsholdsudtagelser, siger Arnstad.
Han optrådte 37 gange for AGF i den netop overståede sæson, og særligt i efteråret sprang hans præstationer i øjnene. Det kunne give anledning til rygter om et muligt sommerskifte, men det er nu ikke noget, Arnstad selv bruger krudt på:
– Jeg forholder mig til min kontrakt i AGF, og jeg er glad for at være her, siger han.

Klart opstartsfokus
Med en måneds tid til sæsonstart er der nu god tid til at træne specifikke elementer af spillet, og Arnstad håber at kunne lægge yderligere på i forhold til seneste sæson:
– Jeg ønsker bare at blive bedre og bedre og hente de små procenter i hver kamp. At komme i god form og hjælpe holdet til at blive endnu bedre end sidste sæson, fortæller han.
– Nu ser jeg bare frem til at komme i gang igen. Jeg vil helst spille træningskampe hurtigst muligt, så det bliver dejligt at komme gang igen og forberede os til de europæiske kvalifikationskampe og Superligaen, inden han forholder sig til Lech Poznan, der røg op af bowlen ved lodtrækningen:
– Jeg tror, det bliver to fede kampe. Det glæder jeg mig til.
Se hele interviewet med Kristian Arnstad lige her:
-


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Danske Mestre 2026 ♔ KSDH Nøglering
176.00kr. Tilføj til kurv -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Emmery glæder sig “sygt meget” til Champions League-kampe -
Jakob Poulsen efter hæder som Årets Træner: – Det er meget stort for mig -
Jakob Poulsen er Årets Træner 2025/2026 -
Stemningstribunen lukkes ved første hjemmekamp -
Kristian Arnstad: – Jeg ønsker bare at blive bedre og bedre -
AGF Dag blev markeret af fanscenen på Ceres Park Vejlby -
Profilers farvel ændrer ikke udtrykket for AGF -
CV om AGF’s transfervindue: – Kvaliteten af truppen er vigtigere end antallet af spillere -
Niels Frederiksen om CL-lodtrækning: – AGF er en af de hårdeste modstandere, vi kunne møde -
Poulsen om CL-lodtrækning: – Det er inden for mulighederne at gå videre