Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Kristian Arnstad efter tre point i seks kampe: Vi er ikke bekymret


| Marcus Refsgaard |

Seks kampe, nul sejre, tre uafgjorte, og nu tre nederlag. Den nedadgående kurve for AGF fortsatte, efter man onsdag ikke aften ikke kunne stille meget op imod FC Midtjyllands mange millioner.

Det lignede ved første øjekast et tophold mod et bundhold, og følger man tabellen, var det billede jo egentlig retvisende.

FC Midtjylland kom ud, som man forventer et midtjylland hold ville komme ud. Mens ja, AGF kom ud, som AGF forventeligt ville gøre i den tilstand de er i lige nu.

Derfor var det første spørgsmål til Kristian Arnstad, da han stillede sig op i mix-zonen, om der var klasseforskel mellem de to mandskaber, hvortil han svarede:

– Vi er for dårlige i begge bokse. De er virkelig gode til at forsvare boksen, og det er trods alt det vigtigste, så de ikke giver alt for meget væk. Så jeg vil sige der er klasseforskel i hvordan vi forsvare boksen.

På trods af kaptajnens erkendelse af, at AGF ikke var skarpe omkring feltet, stod holdet noteret for 9 skud ved pausen. Dog hvoraf kun ét af dem, var inden for målrammen, hvilket stemmer overens med den mangel på kynisme AGF lider under.

I det andet felt var det som nævnt heller ikke godt nok, her sammenligner anføren særligt med, hvad der fungerede sidst’ år.

– Det var det vi var bedst til sidste år, at være defensive og lukke af. Det mangler vi lige nu, fastslog han.

Kristian Arnstad med sørgebind på armen.
Foto: Kronborgfotos

Så kan netop manglen på konsekvens- og skarphed i begge felter, nu i seks kampe og lige akkurat over nedrykningsstregen, skabe bekymringer?

– Jeg vil ikke sige vi er bekymret, der er virkelig mange point at hente i Superligaen endnu.

Den relativt nye kaptajn kendte også hans opgave som ledende skikkelse på det her mandskab.

– Min opgave bliver at samle holdet, vi skal have hovedet op for at få hentet point. Vi bliver nødt til at stå sammen. Vi vinder og taber som et hold.

Et hold, hvor der nu er kommet ekstra spillere ind, først Callum McCowatt, og senere Daniel Gretarsson. Førstnævnte der spiller nogenlunde samme plads som anføreren, så hvilke betydning kan det få?

– Jeg spiller der hvor træneren ønsker at jeg spiller, og jeg tror han ved hvad der er bedst for holdet. Om det er på 10éren eller på 6éren så er jeg glad, så længe jeg kan hjælpe holdet med at vinde.

Hvortil han bliver spurgt, om der mangler yderligere kræfter til holdet.

– Min opgave er ikke at kommentere på truppen og niveauet på truppen. Vi forsøger kun at gøre det bedste med det vi har.

Det forsøg skal de lade op til, for på lørdag venter Silkeborg IF i en hjemmekamp for De Hviie. Der er kampstart kl. 18.
Silkeborg ligger en plads over AGF med fem point.

 

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle