Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Kristian Arnstad: – Den er på min kappe


| Jonas Roulund |

Kristian Arnstad spillede langt fra sin bedst kamp i AGF-trøjen i gårsdagens kamp mod Sabah FK, og anføreren lagde sig efterfølgende fladt ned, da han mødte medierne.

Det blev ikke den fest i Baku, man havde drømt om som AGF’er tirsdag aften.

4-0 og farvel til Champions League – goddag til Europa League-kvalifikation, hvor mægtige Benfica venter den 20. august.

Kampen mod Sabah FK blev aldrig en spillemæssig succes for De Hviie, som bøvlede med tingene, og anfører Kristian Arnstad bærer endda et temmelig stort ansvar for, at udeholdet kom bagud efter knap en times spil.

Her fik nordmanden nemlig sendt en ringe pasning afsted midt i opbygningsfasen.

– Det er en dårlig pasning af mig, som fører til at vi mister bolden, og indkasserer et mål, så den er på min kappe. Det ligner ikke os, at lave så mange boldtab, så vi skal finde ud af, hvad der er gået galt, fortæller Arnstad til Viaplay.

Han ærgrer sig over, at Europaturen nu fortsætter på den næstbedste hylde:

– Jeg er virkelig ked af det. Vi ønskede selvfølgelig, at gå hele vejen til Champions League, men det var vi ikke gode nok til, siger kaptajnen.

AGF’s næste opgave er på udebane mod Viborg fredag den 14. august. Derefter venter en udekamp mod Benfica den 20. august.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle