Kom med USO og KSDH til fanfest den 21. november
KSDH.dk og USO inviterer den 21. november til stor AGF-dag med pubcrawl, Superliga-optakt og storskærmsarrangement. Tag dine GF-venner under armen og join en fed fredag i midtbyen.
USO deltog i juli måned i KSDH.dk’s podcast, Lyden AGF, hvor der blandt andet blev talt om, at rapperen savnede en god bytur i forbindelse med kampdage i Aarhus.
Det skulle der selvfølgelig ændres på, og derfor har fanmediet i samarbejde med USO og partnervirksomheden Panenka stablet en vaskeægte KSDH-fest på benene den 21. november, når Silkeborg IF tager imod De Hviie på JYSK Park.
Der er udsolgt på udebaneafsnittet, men for dem, der bliver i Aarhus, vil der altså være mulighed for at skabe en fed fredagsfest i det hviie fanfællesskabs tegn. Og for dem, der skal på stadion, kan man være med til opvarmningen, inden turen går til Søhøjlandet.
Vi starter med pubcrawl fra Søren Bruun klokken 15, hvorfra turen går til Butler Bar for til sidst at ende på Panenka.

Hos Panenka vil der være massevis af konkurrencer og gode tilbud. Man kan blandt andet vinde en matchworn Patrick Mortensen-trøje, VIP-billetter til AGF – FCK og meget andet godt.
Derudover vil podcasten Lyden AGF lade op til opgøret med optakt og USO på scenen, inden Jakob Poulsens smukke smil vil pryde storskærmene til kampstart klokken 19.
Efterfølgende spiller den tidligere Duné-guitarist, Simon Troelsgaard op, mens kampen og resultatet fordøjes i festligt lag.
En stor dag venter – vi ses, ikk’å!
Du kan høre podcastafsnittet med USO herunder, hvor han fortæller om sit forhold til Kongeklubben:
Flere AGF Nyheder
-
CV om AGF’s transfervindue: – Kvaliteten af truppen er vigtigere end antallet af spillere -
Niels Frederiksen om CL-lodtrækning: – AGF er en af de hårdeste modstandere, vi kunne møde -
Poulsen om CL-lodtrækning: – Det er inden for mulighederne at gå videre -
AGF trækker Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen -
Sommerens transfervindue forlænges -
Hvem kan AGF trække i Champions League-lodtrækningen? -
Patrick Mortensen hædres som æresmedlem af AGF Fanclub Aarhus -
Jens Jønsson træner med på Fredensvang -
AGF forlænger med Mads Hedenstad -
AGF på Folkemødet: Kan De Hviie ende med at sakke bagud?