Knudsen: – Vi tager en kamp ad gangen
Magnus Knudsen spillede en stor kamp forleden, da Brøndby IF gæstede Ceres Park, og nordmanden fortæller da også, at han ikke har noget problem med at fokusere på ligaen, selvom pokalfinalen venter forude.
Han har været lidt inde og ude af holdet af forskellige årsager siden ankomsten sidste sommer, men Magnus Knudsen ser nu endelig ud til at være på vej mod storformen.
En flot indsats mod Brøndby IF blev kronet med en scoring, og selvom pokalfinalen ligger og lure ude i horisonten, så kan den 22-årige midtbanespiller sagtens holde fokus på ligaen, fortæller han.
– Som fodboldspillere og som hold ønsker vi at vinde alle kampe. Vi tænker ikke på pokalfinalen, før vi når dertil, fortæller Knudsen.

I Superligaen venter tre kampe, inden pokalfinalen. To mod FC Nordsjælland og en enkelt mod FC København. De Hviie indtager 5. pladsen med otte point op til 3. pladsen i rækken.
– Vi tager en kamp ad gangen. Vi vil også gerne bygge noget selvtillid og momentum frem mod finalen ved at præstere godt i ligaen, forklarer midtbanemanden, som har spillet 28 kampe for De Hviie, hvilket har udmøntet sig i to scoringer og en enkelt assist.
Kontrakten med AGF udløber ved sæsonafslutning, da Knudsen er i Aarhus på den såkaldte krigsklausul. Han er ejet af den russiske klub, FK Rostov.
Flere AGF Nyheder
-
Video: Den sidste søjle sættes på AGF’s kommende hjemmebane -
Billet-frustration: Tilgodeser AGF de loyale fans i høj nok grad? -
Mads og Marc Rieper satte deres aftryk i AGF: – Der er intet, der slår at løbe ind på Aarhus Stadion -
AGF satte gryden i kog til årets showkamp -
Blog: Hvem skal lede mesterholdet? -
Blog: Hvad er det vigtigste for AGF i det her transfervindue? -
Showkamp i Ebeltoft: Hele Djursland samles, når AGF kommer på besøg -
Mini-doku følger AGF-fansenes mestersæson: One Day Maybe… -
AGF’s første kamp mod Lech Poznan er fastsat -
Emmery glæder sig “sygt meget” til Champions League-kampe