Knudsen og kaptajnen: Vi skal holde momentum
Patrick Mortensen og Magnus Knudsen nyder holdets aktuelle momentum, men har lidt delte opfattelser af landskampspausens komme.
AGF er inde i en ganske fin stime med syv kampe i streg uden nederlag, hvis man medtager testkampen mod Holstein Kiel samt pokalkampen mod Ishøj IF.
De Hviie har således ikke tabt siden 1. oktober, og det har bragt holdet i Oddset Pokalens kvartfinale, mens man sidder lunt på sjettepladsen med otte point ned til nærmeste forfølger.
Derfor kommer landskampspausen da også lidt ubelejligt, fortæller topscorer Mortensen.
– Vi har fået oparbejdet et godt momentum og fået nogle vanvittigt vigtige point mod nogle gode modstandere, og det er næsten ærgerligt, at pausen kommer nu, siger han til AGF TV.
– Vi er blevet ved med at tro på de ting, vi har gjort, som tidligere har virket. Vi har været i den tro og arbejdet hårdt, og når man har et mål og arbejder hårdt for det, så får man også betaling for det på et tidspunkt, forklarer Mortensen, som har scoret syv mål i denne sæson.
En lang sæson
Magnus Knudsen deler Mortensens glæde over den aktuelle formkurve, men han har dog et andet syn på den lille kamppause.
– Det er godt nok med en lille pause. Det har været en lang sæson for mit vedkommende – den norske liga starter i januar, så for mit vedkommende bliver det fint med en lille pause, selvom vi fortsat arbejder hårdt i de her dage, fortæller midtbanemanden, der ankom til AGF denne sommer.
Han håber, at holdet kan holde momentum og fortsætte, hvor de slap, når Superligaen genoptages mod FC Nordsjælland den 26. november.
– Der er god stemning, og det er en del af vinderopskriften – at vi holder den gode stemning på holdet og bliver ved med at bygge på, fortæller nordmanden.
Du kan se hele interviewet med de to AGF-profiler lige her:
Flere AGF Nyheder
-
Rösler: – Klaesson får debut mod Skive
-
Byrådsmedlemmer i opråb efter stadionbudgetoverskridelse: – Stærkt kritisabelt
-
Den sidste Superligakamp på Ceres Park er udsolgt
-
Jacob Bundsgaard: – Jeg glæder mig utrolig meget til turen ned ad Stadion Allé
-
Salling Fondene sikrer stadiondrømmene og bidrager med ekstra 40 millioner kroner til projektet
-
Dobbelt milepæl for Hansen: – Jeg må nive mig i armen
-
Studerende til tribunefest: – Det har givet mig mere lyst til at komme på stadion
-
Skive IK vs. AGF optakt: Pokalkampe har sit eget liv
-
AGF – Lyngby BK: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Lyden AGF x AGF Fanclub Aarhus: God stemning på trods