Knudsen: Intensiteten er på et helt andet niveau
Magnus Knudsen kom til AGF fra Rostov FK i dette transfervindue og har fået spilletid i samtlige kampe i sæsonstarten. Nu ser han frem til at udvikle sig under Uwe Röslers krævende vinger i Aarhus.
22-årige Magnus Knudsen har spillet hele sin karriere i den norske liga – bortset fra en enkelt kamp i Rusland, inden Ukraine-krigen umuliggjorde den karrierevej.
Den 1. juli blev han præsenteret som ny mand i AGF, der hentede ham på en et-årig aftale via FIFA’s særlige krigsklausul.
Det har været en udfordrende omgang at tilpasse sig Superligaens spil, men Knudsen glæder sig over starten i AGF:
– Der er ingen tvivl om, at Superligaen er meget bedre end den norske. Det har været spændende og udfordrende at komme hertil, men jeg føler, at brikkerne stille og roligt falder på plads, så jeg kommer til at udvikle mig og vise mine bedste sider frem i den kommende tid, fortæller midtbanespilleren, som er flyttet til Aarhus med sin kæreste efter skiftet.
– Det er en dejlig by. Min familie og kammerater har været på besøg, og de havde også en god tid her, så det er skønt, fortæller Knudsen.

Meget at lære
Knudsen bærer rundt på et ganske fint fodbold-cv, hvor det blandt andet er blevet til landskampe for det norske U18, U19 og U20-landshold. I Lillestrøm har han desuden spillet 98 kampe, og herfra kender han allerede lidt til AGF’s spillestil, forklarer han:
– Uwe er meget direkte og har en klar plan, så det er udfordrende og intensivt, men alt formations- og spillestilsmæssigt har jeg prøvet før. Særligt i min tid i Lillestrøm, fortæller nordmanden, der dog fortsat har meget at lære.
– Intensiteten er på et helt andet niveau, og der er mange ting at lære på kort tid, men jeg synes, det går fint, og så ved jeg, hvad jeg skal arbejde på fremadrettet, fortæller han.

På søndag venter endnu en Superligakamp – denne gang hjemme på Ceres Park mod Lyngby BK, og efter to uafgjorte i træk, så er sejren nu ekstra eftertragtet.
– Vi har spillet godt og fortjent sejren i de seneste kampe, så nu er vi virkelig sultne og skal helt klart jagte de tre point mod Lyngby, siger Knudsen.
Han har indtil videre spillet syv kampe og scoret et enkelt mål i AGF-trøjen, men lad os da håbe, at der kommer mange flere – måske allerede på søndag.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften -
AGF-truppen mod KF Egnatia: Skal posen rystes på ny? -
AGF – Egnatia optakt: De første europæiske point skal hentes -
Emmery på Rundens Hold -
El Cambio-spillere er klar til U17 Africa Cup of Nations med Uganda -
Kapaciteten på Cepheus Park reduceres -
Lyden AGF: Nu vender krigslykken! -
FCK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller