KEP: TK’s pris matcher ikke hans spil
Den tidligere fodboldspiller og nuværende kommentator på TV 3 Sport, Kenneth Emil Petersen, mener ikke, at TK har spillet på et niveau, der retfærdiggør prisen på forsvarsspilleren.
Thomas T. Kristensen blev forleden solgt til Udinese for et rekordstort beløb.
I første omgang slipper italienerne nemlig 37,5 millioner kroner for forsvarsspilleren, mens handlen i alt kan løbe op i 60 millioner, såfremt TK indfrier en række bonusser over de kommende sæsoner.
Det er noget, der overrasker fodboldkommentatoren, Kenneth Emil Petersen:
– Jeg skulle lige ind og se prisen for at være helt sikker – 37,5 millioner kroner, der kan stige til 60 millioner – det har han ikke spillet til, efter at han skulle afløse Yann Bisseck. Det kan der ikke være to meninger om, siger den tidligere OB’er til TV 3 Sport.

En god pakke
TK kom til AGF fra samarbejdsklubben Galten FS og nåede 46 førsteholdskampe i den hvide trøje. Han stod i indeværende sæson til at skulle overtage arven fra Yann Bisseck i venstre forsvarsside, men Udinese ville det altså anderledes. Kenneth Emil Petersen, som selv opnåede over 300 Superligakampe i sin aktive karriere, ser også et stort potentiale i den nu tidligere AGF’er:
– Han er ung, har god fysik, han er rolig med bolden, så han har en pakke. Og jeg kan også huske, at Kasper Hjulmand snakkede positivt om ham, inden han løb ind i en skade, så jeg synes, han har et potentiale. fortæller Petersen, som dog fortsat undrer sig over, at prisen blev så høj:
– At han skulle blive solgt for lige under 40 millioner, det havde jeg ikke forestillet mig i min vildeste fantasi. Jeg troede, at klubber ville se ham komme i gang efter skadesperioden, forklarer han.
TK har fået kontrakt med Udinese frem til sommeren 2028.
Flere AGF Nyheder
-
Gift Links runder 200 kampe for AGF: – Klubben har hele tiden bevæget sig i den rigtige retning -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi skal være enormt skarpe -
Gift Links før Sønderjyske: – Vi skal give alt -
Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang -
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet, og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland