Jesper Hansen nærmer sig 40 år: – Føler ikke mæthed
39-årige Jesper Hansen fylder 40 år til marts, men han drømmer alligevel om at være en del af AGF-holdet, når det nye stadion står klar.
Mister Clean Sheet, Jesper Hansen, rundede i kampen mod Lyngby i søndags sin AGF-optræden nummer 94, og i samme omgang blev det til det 136. rene bur i Superliga-regi for den 39-årige målmand.
Han sidder dermed tungt på Superligarekorden – Silkeborgs Nicolai Larsen er nærmeste aktive forfølger på rekordlisten med sine 92 clean sheets – og selvom den rutinerede målmand har opnået en masse i karrieren, så er han slet ikke færdig som aktiv, fortæller han til Bold.dk.
Faktisk er han så sulten, at han godt kunne se sig selv stå i AGF-buret, når det nye stadion i Kongelunden efter planen indvies om et par år.
– Hvis du spørger mig nu, er det da realistisk, men vi ved jo aldrig, hvordan de næste par år går, og så må det nye stadion heller ikke være alt for forsinket, siger Jesper Hansen, som har kontrakt med AGF til sommeren 2025.

Sund konkurrence
Han fik denne sommer en ny mand at konkurrere med om spottet på stregen, idet Leopold Wahlstedt blev hentet til AGF for omkring 1 million euro. En mand, som mange nok havde troet, skulle ind og være førstevalg på målmandsposten. Sådan er det dog ikke gået. Hansen har nemlig stået samtlige kampe i indeværende sæson.
– Jeg føler, der er en rigtig god konkurrence, og det var der også med Bailey i sidste sæson, hvor jeg var ude i noget af sæsonen. Der må man bare klø på for at presse den anden, og det gør Leo også. Det holder mig til ilden, og det er det, der er købt ind for, at vi skaber den her sunde konkurrence, forklarer Jesper Hansen.

Wahlstedt har kun fået spilletid i testkampe indtil videre, men kan med stor sandsynlighed opleves på målstregen, når AGF onsdag klokken 17 spiller pokalkamp mod 3. divisionsholdet VSK Aarhus. På lørdag ventes Jesper Hansen dog igen at være starter, når Randers FC gæster Ceres Park.
Flere AGF Nyheder
-
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus -
AGF-truppen mod FC Nordsjælland: Bogere er med igen -
Rolige Jakob Poulsen før slutspurten: – Det kribler også i mig -
Mads Emil Madsen med hilsen til AGF: – Det er bare sygt imponerende -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: Forventer “en irriterende kamp” i Aarhus -
Trupstatus før FCN: Profiler er fortsat ude -
AGF – FC Nordsjælland optakt: Mulig fredagsfest venter -
Reportage: Perfekt påskegave i Viborg – gulddrømmen lever for alvor!