Jesper Hansen: – Jeg har stadig blod på tanden
Jesper Hansen er klar til igen at tage kampen op om spilletid i den kommende sæson.
Jesper Hansens idol, Gianluigi Buffon, stoppede karrieren som 45-årig, og den alder nærmer førstnævnte sig efterhånden – men som 41-årig, der netop har løftet DM-trofæet for fjerde gang i karrieren er der stadig masser af motivation til at fortsætte.
Det fortalte Hansen efter lørdagens testkamp imod Viborg, der endte 1-1. Her spillede han – som den eneste – hele kampen:
– Jeg mærker og lytter efter, hvordan jeg har det. Jeg er ved at være der, hvor udløbsdatoen banker på, og det er jeg bevidst om, men nu har jeg kontrakt til sommer næste år, og så ser vi, hvordan året kommer til at gå, sagde han til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse.
– Lige nu har jeg samme iver og motivation og elsker det, jeg gør.

Hansen skal konkurrere med 25-årige Mads Hedenstad Kristiansen om spilletiden i den kommende sæson – nordmanden har netop forlænget sin aftale med klubben, hvilket sender et signal om, at klubben tror på ham som fremtidens førstemålmand. Konkurrencesituationen er dog ikke noget, der skræmmer Jesper Hansen:
– Jeg giver den gas hver eneste dag til træning og gør alt for at vise, at det er mig, der skal spille, så der er ikke ændret noget der. Så er det op til mig og Mads og de unge at give den gas, siger Hansen.
Læs også: Lillestrøm-journalist om Hedenstad: – En god allround keeper
Hansen forlængede senest sin kontrakt i december 2025, så den løber til sommeren 2027. Til den tid vil han være 42 år.
– Jeg har stadig blod på tanden, og det er mega fantastisk at kigge tilbage på sidste sæson med 30 kampe i Superligaen, så det håber jeg selvfølgelig kan blive ved, og at jeg stadig kan få nogle kampe. Det er ambitionen. Sæsonen er lang, og der kan ske mange ting, men lige nu er jeg et godt sted og bliver ved med at klø på, så længe kroppen kan holde til det, siger målmanden, der vandt Det Gylde Bur for tredje gang i karrieren sidste år.
Hansen kom til AGF fra FC Midtjylland for 2,5 millioner kroner i 2022 og har siden spillet 152 kampe med 45 clean sheets til følge.
-


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

UdsolgtDanske Mestre 2026 ♔ KSDH Nøglering
176.00kr. Læs mere -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Lech Poznan: Stor sæsonstart i Randers -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF -
Lyden AGF: Hvem er sommeropstartens vindere og tabere? -
Tendenserne: De forsvarende mestre er klar til for alvor at blive testet