Skip to main content



Jesper Hansen: – Det er meget skuffende


| Jonas Roulund |

AGF led i dag det første nederlag i 2025, da bundproppen fra Vejle Boldklub tog en 3-2 sejr over De Hviie. Jesper Hansen var i dén grad impliceret i forbindelse med scoringen til 2-1, og den erfarne målmand beklagede efter kampen situationen.

AGF kom planmæssigt foran, men endte med at indkassere tre mål og et nederlag, da Vejle Stadion lagde græs til grundspillets sidste spillerunde her til aften.

Youssouph Badji scorede ellers sit første mål, og Patrick Mortensen sit mål nummer 100 for AGF, men de to angribere går nok alligevel rundt med en dårlig fornemmelse efter at have tabt til ligaens sidsteplads.

Det gør Jesper Hansen også. Den snart 40-årige målmand lavede et decideret drop ved Vejles scoring til 2-1. Her prøvede han at bokse et langskud væk, men bolden snittede i stedet blot handsken og gik videre i mål. En situation, som Hansen efterfølgende beklager.

– Den er jeg involveret i, det tor jeg alle kan se. Jeg vælger det forkerte i momenetet, og jeg er selvfølgelig ærgerligt over den, siger Hansen til TV 3 Sport.

– Desværre blev det ikke til point eller sejr i dag, så det er meget skuffende og ikke det, vi havde regnet med. Vi må prøve at gøre det bedre, når vi skal i gang med slutspillet, siger den rutinerede målmand, som i dag stod sin kamp nummer 110 for De Hviie.

Jesper Hansen trasker rundt og kigger ned i græsset.
Jesper Hansen (Foto: Laura Hjørringgaard)

– De straffer os

Generelt var det ikke en specielt opløftende oplevelse at obersvere AGF’s præstation i dag, hvor man havde forventet langt større dominans, når ligaens tredjeplads møder sidstepladsen.

I stedet var hjemmeholdet overraskende meget på bolden, og i 1. halvleg løb vejlenserne ofte afsted i farlige omstillinger, når uskarpe AGF-handlinger resulterede i boldtab.

– Vi starter okay, og så har vi nogle boldtab i 1. halvleg, som gør, at de kommer ned mod os og får nogle mulighedr. De gør det godt, på de fejl vi laver, siger Jesper Hansen.

Jesper Hansen laver et udspark i en kamp for AGF.
Jesper Hansen (Foto: Laura Hjørringgaard)

– I anden halvelg har vi chancerne, men får den ikke puttet ind, og så lukker vi et kontramål ind til 3-1. Det var ikke godt nok, og vi var ikke farlige nok på de chancer, vi skaber, forklarer Hansen, som sammen med holdkammeraterne nu har lidt at arbejde på inden Mesterskabsslutspillet starter.

– Vi vil gerne være fremadrettede og have den her aggressivitet. Det skal vi kunne vise især i starten af kampen, og det er et fokus, vi har. Derudover skal vi ikke give modstanderne de her kontramuligheder. Det skal vi selvfølgelig forbedre, siger AGF-keeperen.

De Hviie indtager fortsat Superligaens tredjeplads efter dagens resultater, men har nu fem point op til FCK på andenpladsen og ni til FCM på førstepladsen. Randers FC er nummer fire med et point færre end AGF.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle