James Bogere med hattrick, da AGF U19 slog Real Murcias talenter
Et kombineret U17- og U19-hold fra AGF mødte i går Real Murcias ditto i en testkamp på træningslejren i Alicante.
Superligaholdet har pakket kufferterne og er klar til hjemrejse fra træningslejren i Spanien, men ungdommen havde en sidste opgave at varetage sydpå.
En testkamp mod Real Murcia ventede Niki Zimlings sammensatte U17- og U19-trup, og det blev en overbevisende én af slagsen.
9-0 endte træningskampen, der især fik omverdenens fokus på grund af den uofficielle debut til den tidligere El Cambio-spiller, James Bogere.
Han stjal da også rampelyset i testkampen, da han lavede hattrick i opgøret, så afrikaneren kom godt fra start i den hviie trøje.
Andreas Harsløf, som i denne måned har sat sin signatur på en kontrakt med AGF, bombede også tre kasser i nettet, mens Emil Helt, Silas Bager og Tristan Theilade kom på tavlen en enkelt gang.
Sløj modstander men fin ‘debut’ til James Bogere og så ser Lyseng-knægten Andreas Harsløf virkelig også lovende ud #ultratwitteragf pic.twitter.com/YFNB8bL2Gz
— lassekempel (@kempulis) January 27, 2026
AGF Talent havde følgende spillere med på træningslejren i Spanien, hvor de høstede vigtig erfaring i selskab med Superligatruppen på La Finca:
Marius van der Raad, Ekimini Ime, Ibrahim Traoré, Emil Helt, Andreas Harsløf, Adam Fuglsang, Liam Eggert, William Laugesen, Johan Friis Mortensen, Silas Bager, James Bogere og Tristan Theilade Thomsen.
Transitionsspillerne Otto Lyhne, Mouhammade Camara, Oskar Haugstrup, Zander Grantzau og Christian Storch var også en del af lejren.

El Cambio-spilleren Hamza Sengooba, der, ligesom Bogere, har fået kontrakt i AGF, begynder sin periode i Aarhus i den kommende uge.
Første kamp for AGF U19 i ligaen er lørdag den 21. februar klokken 13 på Fredensvang imod FC Midtjylland. Holdet indtager rækkens andenplads efter 13 kampe.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev -
Jakob Poulsen vinder Stiften-prisen 2026 -
AGF – OB optakt: Nu skal første Superliga-sejr i hus -
AGF udlejer Ekemini Ime